Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 ARVINGEN
Jeg bruger for at fastholde dette Øjeblik -den store
Digters Ord, fordi min ringere Natur ikke kunde frem-
bringe lignende; men jeg har hertil den Berettigelse, at
Himlen i sin Naade har givet mig at opleve noget ligesaa
Højtideligt som han, at se paa en Kvinde med samme
Ærefrygt og samme Henrykkelse. Ogsaa Dantes Beatrice
var gift, og hvilken Synd det end er at begære en anden
Mands Hustru, saa have Menneskene dog til alle Tider
ikke blot undskyldt, men beundret ham, der tog sin
Næstes Hustru til at være sin Sjæls Opløftelse og Frelse.
Jeg ved ikke, om der gjennem. mit Sind gik en kort
Mismodighed ved at huske, at hun var en Andens. Jeg
tror det ikke, der blev ikke Tid! dertil; thi det Vidunderlige,
som syntes mig at være i Tilfældet, og hendes egen Hilsen
til mig tog strax Magten over mig. Ja, hvilken forunderlig
Hilsen, saa forskjellig fra den kunstlede Damepynt og
det kunstlede Selskabsliv, saa simpel og venlig, saa barn-
lig-tillidsfuld og glad — hvor den Stemme klang, skjønt
saa dæmpet! For hende syntes ikke at være gaaet nogen
Tid hen, siden vi saas i hendes Faders Have, og paa det
Punkt, hvor hendes Tanke befandt sig, blev mit Hjerte
magisk staaende fast.
Dersom jeg var en af Himlens Udvalgte — hvad der
vilde være en Formastelse af mig at tænke —; men der-
som jeg var, og dersom jeg havde været sendt ned paa
Jorden for at smage dens Sødme og Lyksalighed og af-
lægge Beretning derom ved min Tilbagekomst, saa kunde
der, saavidt min Fantasi naar, ikke være givet mig Mere
end i hint Øjeblik, og skjønt jeg i dette samme Øjeblik
begyndte at leve (thi alt Forangaaende af min Tilværelse
synes mig nu kun en Livets Indledning), saa staar dog hint
Moment og dets nærmeste Eftertid, hvor nær jeg end er
ved det, for mig som en Drøm, som et Besøg paa en Ø
udenfor Jorderig.
Jeg kan ikke tænke derpaa og ret forstaa, at det er
mig, der virkelig har oplevet det. Der siges af Lærde
om Solen, at den til visse Tider drager eller suger et
vist fint Stof fra Universet til sig og dermed fornyer
sig selv og frembringer de store Flammer, der kaldes
Aurora borealis”). Saadan som hint Stof, naar det bliver
1) Nordlys.
Sis el un ene ns eg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>