Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 ARVINGEN
Saasnart jeg kom ind, forestillede Komtessen-mig ogsaa
for Generalinden som. Brukspatron; men uden at give
mig Tid til at vexle et Ord med denne Dame, trak hun
mig strax ved Armen hen i nogen Afstand og spurgte:
»Har De mødt Kejseren i Forsalen?”
»Hvilken Kejser?"
»Det er det Samme, hvilken. Kejseren eller Kongen
eller Fyrsten af Reuss? De er jo bleven Ridder, siden vi
saas sidst, og det er dog ikke saa længe siden! Naar jeg
vender mig om, har De maaske en Stjerne og er Durch-
laucht. Sig mig ligesaa godt det Hele strax: Hvad er De?"
»Men, kjære Komtesse, nu ved De jo Alt.”
»Nej, jeg ved ikke Alt! Man ved aldrig Alt om et
Menneske, der saadan voxer ud Stykke for Stykke. Man
ved ikke, hvor det kan ende.”
»Men det ved vi jo aldrig om hinanden. Enhver af
os er som en lukket Bog, der maa læses ud, inden man
kjender den. Den hele Bog staar aldrig paa første Blad."
»Jo, den staar paa Titelbladet, og De er en Bog uden
Titelblad .... men nu kan det være det Samme, for en
Gangs Skyld er det pikant .... Nu vil jeg betro Dem
Noget: Generalinden ser efter Dem.”
Jeg gik tilbage til Generalinden for at føre den ind-
ledende Samtale, som Skik og Brug fordrer. Hun havde
i dette Øjeblik rejst sig for at hilse paa en romersk
Patricierinde, og jeg blev forbavset ved at se hendes
Højde. Hun var, som jeg senere erfarede, selv undselig
over den, og Folk, der i en eller anden Henseende ere
undselige, kunne aldrig ret føre en Person, hvorvel jeg
langfra tør sige, at Generalinden, naar det behøvedes,
manglede Anstand. Forresten anvendte hun ikke det rette
Middel til at skjule Højden; thi hun holdt sig saa rank,
som om hun vilde sige: Siden det ikke kan være ander-
ledes, saa ser da hele Sandheden. Dette gav hendes
Væsen noget Energisk og Afmaalt, som ikke svarede til
et ret rart, blidt Udtryk, hendes Øjne ofte havde, og
man foranledigedes til at tage hende for ældre, end hun
virkelig var. Hun var omtrent to og tredive Aar. Paa
Grund af hendes Højde følte man sig altid besynderlig
fjern fra hende og kunde ikke let danne sig en Mening
EEG er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
