Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 191
om hende. Efter det forholdsvis ringe Bekjendtskab, jeg
gjorde med hende, tror jeg, at hun var en Dame med
Hjerte, men kun for sine Egne.
Jeg kjendte den romerske Dame, der i dette Øjeblik
talte med Generalinden, og hun mindedes at have truffet
mig hos den østerrigske Gesandt. Dette, tror jeg, gjorde
et godt Indtryk paa Generalinden, der langt mindre brød
sig om at ,,;modtage" en af Komtesse Felicias Landsmænd
end En, der hørte til ,,Selskabet" i Rom, og da jeg vilde
trække mig tilbage, spurgte hun, formodenlig som venlig
Hentydning til, at jeg ikke burde forlade Huset endnu,
om jeg havde set Udsigten. Salonen var et meget stort
Værelse i den "svære, næsten kæmpemæssige, men dog
smukke romerske Stil med et Loftmaleri fra Urban den
8des Tid. Der var tre Fag Vinduer, meget høje og højt
anbragte, saa at man for at se ud maatte gaa op ad en
Estrade med flere Trin, der tillige benyttedes som en
Slags Orangeri. Man stod deroppe som i et Haveparti,
og Udsigten, som Generalinden havde ment, var vel værd
at henvise til; thi fra det mægtige, højtliggende Slot var
Byen næsten skjult, Forgrunden dannedes af Passeggia-
taens Ege, Cypresser, Blomsterpartier og Springvand, og
udenfor den løftede sig i tindrende Klarhed de blaa Bjerge
saa pludselig, saa overraskende nær og tilsyneladende i
en saadan Bevægelse, at Ingen lettelig kunde for første
Gang se dette Syn uden at studse og fristes til at træde
tilbage for Bjergbølgen. Men ved et sært Spil af Sollyset
og af fine Skyer, der samlede sig mod Øst, var Ud-
sigtens Glans i det Øjeblik, jeg kom derop, bleven trylle-
agtig forøget; thi medens Bjergtoppene imod Nord skin-
nede i intensiv Snehvidhed, var den blaa Bjergbue mod
Øst belagt ligesom med et Brystværn af tindrende Guld.
Rom syntes at have faaet nye Kæmpevolde, forarbejdede
i Himlen. Jeg studsede ikke; man kan være i en saadan
Sindsstemning, at selve det Overnaturlige, og netop dette,
synes En at høre naturlig til: jeg var paa denne Dag
første Gang i Hendes Hus, og Verden kunde ikke klæde
sig i Lys og Farver, der overgik Straalebrydningen i mit
Hjerte. Og idet jeg efter et kort Skue, henrykt over den
kjærlige Naturs sympathetiske Hilsen til mig, vendte mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
