Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 ARVINGEN
om mod Salen for at gaa ned, havde jeg et Syn, der var
endnu langt skjønnere, uden Sammenligning skjønnere:
Hendes Blik, der fra en Kreds af Damer og Herrer, hvor
hun var Dronning, tilfældig mødte mit. Hvert Skridt i
denne Stue blev mig en Lyksalighed. Da jeg kom nær,
forestillede hun mig, og idet Hun sagde Chevalier, var
det som et Ridderslag.
Den Dame, der sad hende nærmest, var en tysk Fru
v. Håonck, Enke efter en høj Embedsmand. Hun var
omtrent fire og. tredive Aar, med smukke, sorte Øjne,
hvori der var et Udtryk, som jeg tror, vi Mandfolk have
Instinkt for: hun havde elsket stærkt, eller hun havde
havt Evne til at elske stærkt, og enhver Kvinde, om
hvem dette kan siges, bliver derved ikke uden Idealitet,
endog om hendes eget Kjærlighedssavn gjør hende bitter
eller urolig. Hendes Læber havde noget Tilsvarende; men
naar man saa nærmere til, blev man usikker og vidste
ikke, om deres Form og Bevægelse betød, at de kunde
have givet et oprigtigt varmt Kys, eller om de kunde
suge som en Vampyr, eller om de kunde bryde ud i
heftig Indignation. Forresten var hun let og elegant byg-
get, og hendes Stilling var i dette Øjeblik ret besynderlig:
hun sad og saa op til Hende med en Slags andægtig Be-
undring og tillige med sær Agtpaagivenhed. Senere er-
farede jeg, at hun var meget religiøs, og endnu senere
erfarede jeg, at hun kun var en simpel Natur med
isprængt Idealitet, at Religiøsiteten væsenlig tjente hende
som en Forhøjning, hvorfra hun kunde gjøre Fordrin-
ger til Andre.
Kjærlighed gjør En besynderlig klog. Jeg begreb in-
stinktmæssig, jeg læste det ud af Hendes Haandbevæ-
gelse, da hun præsenterede mig, at jeg skulde søge at
behage Fru v. Hånck, og jeg tror, det lykkedes mig;
men det er jo heller ikke vanskeligt i en første Samtale,
og medens man endnu ikke har ladet Vedkommende være
Vidne til Ens Samtale med en Anden. Saasnart Fru v.
Hånck en eneste Gang havde set mig tale med Astrid,
var hun aabenbart paa det Rene med mig.
Blandt de andre Personer, jeg ved samme Lejlighed
blev forestillet, var en Friherre v. Hompesch, en høj,
É
Å
&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
