- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
197

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARVINGEN 197

og noget Rent i hans Fysiognomi syntes at sige, at han
aldrig havde gjort Noget, der ikke sømmede sig for en
Hompesch. Han var vistnok over de Tresindstyve, men
saa noget yngre ud, og han havde den Egenhed, at han
aldrig gav et fotografisk Visitkort, der var taget af ham
selv, men et Fotografi af et Portræt fra omtrent hans
35dte Aar. Paa dette var han unægtelig særdeles smuk, og
hans egenlige Mening hermed var, at hans nuværende
Fysiognomi vidnede usandt om hans Sjæl. Han vilde leve
i ægte sjæleligt Forhold til Menneskene, især til Da-
merne, og uden at han vidste det, havde Baron Panin
paa Grund af hans Alder og hele oprigtige Natur valgt
ham til at være Baronessens Cicisbeo. Han var hendes
erklærede Elsker, sørgede bestandig for at træffe sam-
men med hende uden egenlig at følge hende; han var
hendes Sjæls Elsker, og udviklede gjerne en Theori om
Sjælenes serafiske Slægtskab. Hans inderligste Tilhængere
vare Generalinden og Fru v. Honck.

Men var Astrid med i dette Konventikelvæsen? Nej,
det lod dog ikke dertil ifølge Komtessens Ytringer; ,,;men
De ved jo nok," sagde hun, ,,at idag er det hendes Søsters
Dødsdag, og saa ere baade Børnene og hun med i Kirke.
De ved jo nok: den Søster og de Børn! Han kunde saa-
mænd lade hende rejse hele Verden om med dem alene,
og hun behøvede ingen anden Garde — og hvad hjælper
Garde?"

Dette var nu Komtessens Maade at udtrykke sig paa,
og mig blev dette Nøglen til at finde, hvad sjæleligt
Tilhold Hun havde havt i de tre eller Tire Aar, siden hun
havde forladt sine Forældres Hus. Et Offer havde hun
bragt, det troede jeg, og det vilde jeg tro; men det var
— det følte man ved at se hendes Aasyn — bragt under
et sjæleligt Opsving, foranlediget ved et Forhold til den
afdøde Søster, som jeg nogenlunde kunde forstaa efter
mit Forhold til min salig Fader. Og hvor var Lønnen
for hendes Offer? I selve Ofret, som det syntes, i Kjær-
ligheden, det havde frembragt til de to Børn. Forsynet
har villet, at vi komme til at holde af dem, vi have
bevist en Velgjerning, og især den fine, ædle Kvinde-
natur kan hæve sig til et kjærlighedsfuldt Sværmeri for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free