- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
198

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198 ARVINGEN

dem, der have fordret Selvopofrelse af. hende; hendes
egen Lykke er udsat paa dem som en Kapital, hvoraf
hun trækker Renter.

Hr. v. Hompesch var Digter og forskjønnede ikke blot
Fødselsdage, festlige Lejligheder, landlige Udflugter 0.
desl. med en Sonnet, men havde ogsaa udgivet som
Manuskript for Venner en Digtsamling, hvoraf han be-
standig førte et nitidt indbundet Exemplar med sig, og
hvoraf han gjerne læste op. Skjønt han derved unægte-
lig kom til Grænsen af det Latterlige, var der dog i hans
Holdning saa megen Anstand og i hans Foredrag noget
saa Elskværdigt, at han i Reglen kom godt derfra, især
da han virkelig valgte med Skjønsomhed og hans Digte
ingenlunde vare aandløse. Han havde den Årtighed at
indbyde mig til sig og oplæste i en Række Aftentimer
en endnu utrykt Samling Digte, de fleste til eller om
Hende. Han belønnede mig kongelig for min ,,Taalmodig-
hed"; thi i den Tid, disse Oplæsninger stode paa, lod
han mig jevnlig tage sin Plads hos Hende. Det forekom
mig mærkværdigt: Han følte instinktmæssig, at han der-
ved viste mig en stor Gunst; men saalænge hans Digte
fandt mit Bifald, mærkede han ingen Fare ved at lade
mig nyde denne Gunst. Dog, maaske hidrørte det ogsaa
fra, at vi bedømme Intensiteten af Andres Følelser efter
vore egne. Hans Specialitet var Colosseum; en for alle
Gange havde han paataget sig at lede og bekoste Besøget
i den store Ruin ved Maaneskin og Fakkelskin. Dermed
forbandt han det Privilegium, at Damerne samledes hos
ham og drak The; ofte var Selskabet saa stort, at Her-
rerne stode paa Trappen eller ventede paa Gaden. Første
Gang, jeg var med, hændtes det, da vi skulde ordne os
til Toget, at jeg stod ved Siden af Generalinden og Hende.
Hr. v. Hompesch kom for at føre-an — bød Generalinden
Armen, og jeg kunde da byde Astrid min, for første
Gang! Hvilket Tog, over Kvirinalet, hvor Kolosserne hæve
sig over den skjønne Fontæne, der plasker med en Musik,

i:
"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free