Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 ARVINGEN
Det Spørgsmaal vilde jeg nok have besvaret af Baro-
nessen,”"
»Naa, Tak! — — Nu ja, hvad mener De, Baronesse
Astrid? Tror De, han har Aand?"
»Ja, det tror jeg," svarede Hun.
»Ja, Troen er en Overbevisning om de Ting, man ikke
ser!" raabte Komtesse Felicia triumferende.
»Tillad mig, Komtesse, at sige Dem den Kompliment,
at det var en virkelig Vittighed.”
»Det ved jeg nok! Jeg ved godt, hvad jeg siger.”
»Ja, vist!" tænkte jeg og tog Afsked for ikke at for-
længe en Situation, der næsten blev uholdbar.
Der er endnu et Brev fra den Periode:
»Y ønsker, at Ingen maa have talt til XÆ om Scenen,
i Formiddags paa Monte Pincio, og jeg beroligede ham
med, at Ingen kan have fortalt det Egenlige og Væsen-
lige, saa at den bliver lige ny, naar jeg ifølge hans Ønske
gjør mig til dens Historiograf.
Sagen er, at Y i det Indtrufne ser en Bestyrkelse paa
sin Theori om Skæbnen; men alle slige mystiske Ge-
mytter tror han paa Skæbne og Stjerner.
Vi havde jo imorges mødt XÆ med Børnene, og saa
havde Y, siden det var Søndag og der skulde være en
privat lille Cirkel, som Y og jeg ikke vare værdige til,
opgivet Haabet om at opleve noget Videre paa denne
Dag.
Kl. 4 holdt Sciroccoen pludselig op, og vi gik ud
for at se Solen skinne, det vil sige: den almindelige
Sol, alle Menneskers Sol. Vi gik igjennem Franske Aka-
demi, ind i Egelunden og op paa Højen med den store
Udsigt. Da vi kom ud derfra, vilde vi gaa hjem; men saa
mødte vi det vandrende Taarn, Professor Krantz, der
altid saa omhyggelig udtyder for X Arkæologiens Hemme-
ligheder. Hvis der kom Ild i den Mand, vilde han blive
en Bavn, der lyste over Landene. Han vilde, besynderlig
nok, hen paa Promenaden og høre Musiken, og det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>