- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
210

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 ARVINGEN

Komtesse Felicias Bebudelse om, at Grevens vilde kom-
me, gik i Opfyldelse. De havde gjort en lang Rejse.
Grev Fritz’s Sind og Nerver havde ikke kunnet kom-
me sig efter Stødet, de fik ved de Potters Selvmord, og
da han virkelig havde opgivet Spillet og derved mistet
et Incitament, havde han været nedsunken i en Sløv-
hed og Ligegyldighed, som Intet kunde overvinde. En
berømt Læge, der konsuleredes, og som i Sygdommen
fandt en uovervindelig Modstand, havde nok besluttet,
i det Mindste at skaffe sig selv af med den, eller han
havde ærlig trot at opdage en legemlig Sygelighed som
Grundlag, og havde tilraadet et Vinterophold i et syd-
ligt Land. Saa havde baade Greven og Grevinden med
et tilstrækkeligt Tjenerskab ledsaget Sønnen til Ægypten
og tilbragt et’Par Maaneder ombord i en Dahabieh, en
af de store Baade, lette, svømmende Huse, hvori Fami-
lier gjøre Nilrejsen fra Alexandrien eller Cairo til Kata-
rakterne. De havde overværet Ramadanfesten i Cairo,
havde set Gizeh og Pyramiderne, Philæ og Klippetemp-
lerne, Thebæs Ruiner, Sphinxerne og Katarakterne, og
Intet havde gjort Rejsen taalelig for dem undtagen Jagten,
som undertiden rigelig frembød sig, naar man lagde til
Land. De ægyptiske Ruiners gigantiske, triste, højtids-
fulde Alvor havde ligesaa lidt som Landets og Flodens
idylliske Ynde kunnet behage Mennesker, der i saa høj
Grad vare vante til social Virksomhed: og Omgang og
saa lidt bekymrede sig om anden Historie end Nutidens.
Det havde været en skrækkelig kjedelig Tid — ,,en stor
Medicinflaske, som vi Alle maatte drikke af for min
Søns Skyld," sagde Greven. Grevinden havde naturlig-
vis ikke kunnet gaa paa Jagt, men havde fristet Livet
ved at se paa de mange engelske Dahabiehs med deres
excentriske Navne og Flag og Damernes ligesaa excen-
triske Dragt. Men da hun var en dannet Dame, havde
hun dog ogsaa faaet endel Tid tilbragt ved Læsning, hvor-
hos Nilen fremkalder mange religiøse Betragtninger, saa
at hun i Øjeblikke, hvis de ikke netop havde havt et
Grevskab i Holsten, som det var deres Pligt at passe,
kunde have ønsket at efterligne de antike kristne Ene-
boersker i Ørkenen om Thebæ. En saadan Kvinde, klædt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free