- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
215

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARVINGEN 215

Jeg fulgte med den Afdeling, hvortil Astrid hørte; vi fik
et almindeligt Overblik, saa den saakaldte Bibliotheks-
sal og Badet, og kom tidligst til Mødestedet. De franske
Damer og Herrer, vi vare med, spredte sig. Derved bleve
vi ene. Nedenfor os laa Forum; vi vidste det, men
kunde formedelst Højens Brede ikke se det; lidt til-
højre ragede Colosseums mægtige Masse op, tilvenstre
saas Senatorernes Palads paa Capitolium. I nogen ÅAf-
stand foran os laa endel af Rom, noget længere borte
viste sig Monte Pincio’s Anlæg og Pinjerne hinsides det
franske Akademi; derpaa kom den grønbrune Kampagne,
og uden om den trak sig som en Tryllekreds de blaa
Bjerge, fra det snedækte Monte Soracte i Nord til Al-
banerbjergene. Og nedenunder os, i Højen vare Værel-
serne, hvor Verdens Kejsere havde holdt Hof. Himlen
hvælvede sig uden, en Sky; Solskinnet laa som fastnaglet ;
ingen Lyd afbrød den store Scenes Stilhed; Verden syntes
at tage Hvile efter den kæmpende, opbyggende, nedstyr-
tende, tusindaarige Historie, der buldrende var gaaet forbi.

Det er en, tankesvanger Jordbund og Atmosfære at staa
paa og iaande i. Man bliver tavs for ikke at sige noget
Forhastet, ’Trivielt eller Uværdigt; man føler Respekt
for den Stemning, man optager i sig blot ved at aande
paa et saadant Sted. Og for mig maatte Respekten være
saa meget større, som jeg paany følte det som Vidunder,
at jeg skulde være her ved Hendes Side. Hvert mærke-
ligt Punkt i Rom blev jo for mig hundredfold forunder-
ligt ved den Tanke: Du er her med Hende!

Men der var dog en Tanke, som langsomt og med
Magt opstod ud af selve Stedets Natur. Det fremtraadte
som et besynderligt, men uafviseligt, historisk Symbol,
at man fra Kejserpaladsets eller fra Roms fornemste Kvar-
ter, som det var før Kejsertiden, havde en saadan Ud-
sigt, et uhyre /Panorama indesluttet af skjønne blaa Bjerge.
Vare ikke disse Bjerge ligesom Tegn paa det rette Maade-
hold, paa den Grænse, som Skæbnen afstikker for det
menneskelige Begær? Var det ikke forklarligt, at saalænge
Herskerne kunde nøjes med at finde sig indenfor en saa-
dan Grænse, vare de kraftige og velsindede, men saa-
snart Sindet kom ud over denne Grænse og saa Verdens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free