Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 ARVINGEN
Uendelighed og vilde gribe den, saa blev det selv grebet
af Afsind?
For dog at tale, medens det var saa vanskeligt at
tale paa et saadant Sted, sagde jeg hende dette eller
noget Lignende.
Hun takkede mig for Bemærkningen og tilføjede, at
det var en Lykke, som hun kunde misunde mig, at for-
maa at se saadan. Jeg kunde med Sandhed have svaret
hende, at hvis der var Aand i min Opfattelse af Stedet,
saa havde jeg den kun af hendes Nærhed, og at der var
et vemodigt Symbol ogsaa med Hensyn til mig selv og
Hende, i det, jeg havde sagt om den rette Begrænsning.
Jeg vovede ikke at sige det, fordi jeg i samme Øjeblik
vilde have overtraadt den rette Grænse; men jeg havde
næsten Feber af Driften til at tale og af Anstrengelse for
ikke at gjøre det.
Maaske kom ogsaa en Del af denne Feberfølelse af
Nordenvinden, som gjorde Himlen klar, men som var
følelig kold paa dette høje Sted. Hun traadte et Par
Skridt tilside bag et Stykke Mur, hvor der stod en Bænk.
Her vare vi i Solskin og uden at føle Nordenvinden, og
vi satte os.
Jeg havde nu kun Et, som jeg tænkte paa: Hende.
Idet vi vare traadte tilside fra Udsigten til Bjergene og ind
i det stille Solskin, var hele Verden forsvunden for mig,
og jeg saa ikkun Et: Hende. Jeg følte Ensomheden, hvori
vi sad, endskjønt Arbejderne gik om i nogen Afstand, og
jeg forbavsedes og var henrykt over, at Lykkens Sol-
gunst faldt saa rigt paa mig, at jeg var ene med Hende.
Men jeg turde ikke sige det, jeg var mere frygtsom med
mundtlige Ord end med Breve, og jeg kunde ikke tale
om nogen anden Gjenstand, og da jeg ikke turde tale om
hende som Helhed, som det udelukkende Ene, søgte jeg
dog i det Mindste at tale om en Del af hende og fandt i
den hurtige Tankehvirvel Historien om Hunden og Bør-
nene. Jeg ved ikke, hvordan jeg fik det indledet; men
jeg fik sagt: ,,Jeg har hørt en Historie om Dem; den lader
til at have givet Dem et stort Navn i Egnen om Via Ra-
sella.”
Hun svarede: ,Ja, den lille Begivenhed har været mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
