Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 221
straalende af en Glæde og Stolthed, som om det var ham
selv, der havde sunget eller i det Mindste digtet Sangen,
og rakte hende paany Noderne. Jeg undte Alle den For-
nøjelse, de gave tilkjende! Thi foruden at jeg rigelig delte
den og var henrykt over, at Hun, hvem jeg elskede, frem-
bragte Noget saa Skjønt, var Luften om mig magisk varm
og duftende ved Forestillingen om, at medens de dejlige,
klare, romantiske Toner udgik til os Alle, var hendes
egne Tanker maaske, rimeligvis, om end kun i Øjeblikke,
hos mig, fra hvem hun havde Sangen. O, at faa et saa-
dant hemmeligt Budskab, eller tro at faa det, igjennem
Toner og Ord, der for alle andre Tilhørere have en anden
Mening! Men medens hun gjentog Sangen, bemærkede
jeg, at Grev Fritz stirrede paa hende med et Udtryk,
der ikke var til at misforstaa. Han havde glemt. Han
havde, hvad jeg ikke kunde fortænke ham i eller i det
Mindste ikke undres over, fundet noget Nyt, der tog hans
Tanker helt og udelukkende i Beslag. Men der var tillige
i dette Blik noget ubeskriveligt Fordringsfuldt og Hen-
synsløst — ingen Tro paa Hindring og ingen Respekt for
den. Knap den, der ikke elsker, men blot ynder en Kvinde,
kan taale, at et saadant Blik kastes paa hende. Og vi vare
i fremmed Land, mindre beskyttede og hindrede af Livets
faste Sædvaner, end Selskabets Ydre skulde lade formode.
Jeg mindedes hurtig, at jeg selv ingen Ret og intet Krav
havde; men ej heller skulde nogen Anden gjøre et util-
stedeligt Krav! Pinen, som dette Blik foraarsagede mig,
sagtnede ikke, før jeg kom til at tænke paa, hvilken Magt
den har, der vil give sit Liv og, naar det skal være, vil
tage Liv. Ad den Tankevej mødte jeg hendes Vogter,
fandt ham paalidelig og blev rolig. Sangen var endt. Hr. v.
Hompesch kyssede charmeret hendes Haand, uden at ane,
at et Uvejr trak op i faa Skridts Afstand, der først
vilde hvirvle ham til Side.
Hvad der nu skete i de nærmeste Dage, undrede mig
ikke. Den Lise, som Grev Fritz følte i hendes Nærhed,
den nye Livlighed, hvortil han vaagnede, gjorde det for-
klarligt, at hans Fader og Moder til en vis Grad begun-
stigede hans Ønske om at være sammen med hende. Jeg
skulde være den Sidste til at nægte, at man med uskyldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
