Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 ARVINGEN
Sind kunde nærme sig hende, eller at i det Mindste For-
ældre i al Uskyldighed kunde have Sønnens Vel for Øje
og netop derfor gaa desto mere aabent frem. Den massive
holstenske Vilje bortskød uden Komplimenter den blide,
høflige Hr. v. Hompesch. For første Gang saa han hende
kjøre bort og være borte en hel Dag, uden at der blev
sagt ham et Ord — ham, der altid plejede at tage Pladsen
ved hendes Side som hendes Gemals alter ego")! Der var kun
Plads i Vognen til Greven, Grevinden, Hende og Grev Fritz.
Generalinden gjorde ingen Indsigelser; hvorfor skulde
Baronessen ikke kunne tage ud med en Familie, der endog
var beslægtet med Baronen? Endog Fru v. Hånck gav
hverken ved Ord eller Miner tilkjende, at der var Noget-
somhelst, som stødte imod den strengeste, mest religiøse
Sædelighedsfølelse. Den, der først og snart gjorde Mod-
stand, var Astrid selv. Hun forstod at indrette det saa-
dan, at der enten ingen Udflugter og ingen selskabelige
Sammenkomster fandt Sted eller ogsaa saadanne, hvori
hendes tidligere Omgivelser deltoge. Men ogsaa da op-
"traadte Grevens saa hensynsløst, sluttede sig saa tæt om
Hende som Garde, at jeg ikke længer kunde forstaa
dem; thi at Greven og Grevinden ligefrem vilde beskytte
Sønnens Forelskelse i en gift Dame, syntes mig urime-
ligt at antage.
Paaskedag vare vi et talrigt Selskab, der tidlig kjørte
ned til Peterskirken for at overvære Højtidelighederne.
Som sædvanlig vare Grevens tæt om hende. For ikke at
komme i Trængsel opgav man at benytte sig af Billetterne,
man havde til Tribunen, og hvorved Damerne desuden
vilde være blevne skilte fra Herrerne. Vi optoge næsten
det hele Rum i et af Kapellerne tilvenstre og fra dette
Sted saa og hørte vi i Grunden meget godt — saa godt,
som Lidenskaben hos nogle af os vilde tilstede. Men da
vi vilde ud for i god Tid at faa Plads udenfor til at se og
høre Paven give Velsignelsen fra Loggia’en, var vor Tanke
samtidig med mange tusinde Andres, og vi mærkede os
pludselig i en Strøm, der intet Hensyn kjendte og rev os
afsted. Jeg tror, at Grevindens Hensyn til hendes Dragt
blev en Hindring for hende og Greven; hvilken god Aand
der tog sig af Grev Fritz, ved jeg ikke — sønlig Kjærlighed
1) Andet Jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
