Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 ARVINGEN
stort til at være Symbol for to Mennesker, i det Mindste
for deres Lykke. Det kunde ikke betyde Andet end, at de
To, selv om de holdt sammen, her ogsaa tilsammen kunde
se den Verdens Magt, imod hvilken de Intet formaaede.
Men er der da Intet, som er stærkere end denne faktiske
Verden med dens Heste og Ryttere, Vogne og Mandskab?
spurgte Hjertet, idet det stolt af sin store Kjærlighed
søgte at løfte sig — da tordnede Kanonerne, Trommerne
hvirvlede, alle de lange Rækker sank paa Knæ, og den
gamle, hvidklædte Mands mærkværdig stærke Røst fyldte
Pladsen med sin Velsignelse.
»Tror De paa den pavelige Velsignelses Magt? spurgte
jeg Astrid dafidet var forbi
Hun svarede: ,,Om ogsaa Velsignelsen for os har en
Mangel ved sig, langt bort fra det Bedste kan den dog
ikke gaa.”
To Dage senere var det Girandola-Aftenen, og som til
fuldstændig Erstatning eller Bod for Paaskedag vilde
Grevens have Hende med til et Hus paa piazza del popolo,
hvor de havde lejet et Vindue. Men hun vilde ikke gaa,
eller hun havde en for hende selv og for dem, som
kjendte hende, tilstrækkelig Undskyldning i, at det ene
af Børnene ikke var vel. Jeg var deroppe om Formiddagen
og beklagede, at hun skulde gaa glip af det store, smukke
Syn. ,,Saa kan De beskrive mig det,” sagde hun.
Hvorledes havde hun ment det? Mundtlig eller skrift-
lig? Jeg forklarede det, som jeg helst vilde, og skrev:
»For det Første var der megen Trængsel trods Plad-
sens Storhed; man mener, at der var over 50,000 Men-
nesker tilstede. Men i en saadan Trængsel kan man netop
være ene og tænke paa dem, som ikke turde komme med,
og medens jeg stod nær ved Ripetta og saa hen imod det
mørke Bjerg, hvorfra nu saa Meget ventedes, sagde jeg
til mig selv, at saadan, saa tæt foran mig, saa fuldstændig
mørk, men maaske saa fyldt med kommende Lys og
Gnister, staar Fremtiden — men lidet Haab er der om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
