Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 223
var det næppe —; men den samme gode Aand, der hil-
dede ham, lod de Fire af os, der helst vilde være sammen,
Hende, Komtesse Felicia, Hr. v. Hompesch og mig, blive
revne tilsammen ud med Strømmen. Den gamle, brave
Friherre kæmpede ridderlig for Hende paa den ene Side,
medens jeg paa den anden Side værgede for hende og min
Bliven hos hende, og Komtesse Felicia i Trængselen holdt
fast i mine Kjoleskjøder. Ved Udgangen var det Værste;
der blev ikke blot Trykket næsten overvældende, men
der var det tunge Tæppe og Dørens skarpe Kant — end-
nu et voldsomt Stød — saa vare vi i den fri Luft, paa den
brede Trappe, og skyndte os ned for at skjule os, ja lige-
frem for at være saa lykkelige som i fordums Dage, uden
Grevens. Ingen af os sagde det; men det laa i hvert Blik
og i hver Tone, hvormed vi spurgte efter vort Selskab,
som vi saa uheldig vare komne fra. Vi gik til yderste
venstre Fløj af et af de franske Regimenter, der stode
opstillede i brede Rækker over hele Pladsen med Front
mod Kirken. Ogsaa her blev snart Trængsel; men en
fransk Officer, som vi kjendte, bød os ind paa Pladsen
imellem Geledderne, og her, ligesom beskyttet af en Armee,
nød vi Fire vor Frihed, saa lykkelige som Børn over at
kunne tale sammen. Komtesse Felicia havde gjort en
dygtig Rift i mit ene Kjoleskjød og betalte det — om med
eller uden Hensigt, ved jeg ikke — ved at underholde
Friherren paa det Elskværdigste. Hvad sagde jeg til
Astrid? Man behøver ikke at tale om den Lyksalighed,
man føler, dens Udtryk kan være-tilstede i hvert Ord,
man siger om uvedkommende Ting — skjønt, var det,
som omgav os, uvedkommende? Kan jeg nogensinde faa
ud af min Bevidsthed, at Skæbnen, for at lade mig tage
et dybt Drag af Lykkens Bæger stillede mig der, med
Hjertet fyldt af en stor Kjærlighed, med dens usædvanlig
yndefulde, elskelige Gjenstand ved min Side, medens Roms
Aprilsol skinnede paa de uoverskuelige Rækker af Ba-
jonetter, paa Ryttere og Kanoner, Tusinder og atter Tu-
sinder af tavse Mennesker, der forventningsfulde saa op
til Peterskirkens Loggia med den hvide Baldakin, hvor
den verdensberømte Scene skulde foregaa. Det var saa
stort, at jeg et Øjeblik forknyttet følte, at det var for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
