Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 ARVINGEN
Sygdom og af det gamle Venskab mellem Dem og vor
Familie vil modtage min fuldstændige Undskyldning —
mine Herrer, endnu engang, ret meget om Forladelse!"
Med disse Ord bukkede han til alle Sider og drog
Sønnen med, skjønt ikke ganske uden Modstræben fra
dennes Side.
Jeg overlod til to Herrer at afgjøre, om denne Und-
skyldning var tilstrækkelig, og at forberede det videre
Fornødne; jeg var vel tilfreds med at være en réægle over-
for ,,Selskabet" og lade dets absolute Magt føre Gre-
vens og mig.
Men næste Middag kom den ene af dem og meddelte
mig, at Greven og hans Søn vare afrejste; de havde
taget Pas til Wien.
Derimod var Grevinden bleven, og da jeg traf hende i
Palazzo Barberini, var der i hendes Adfærd imod mig
ikke ringeste Tegn til, at hun vidste noget om det Fore-
faldne; hun var indtil den fineste Nuance lige ven-
skabelig paa sin store, fornemt-høflige Vis. Men hun
havde i Anledning af, at hun saa pludselig og paa Grund
af uventede Efterretninger var bleven efterladt saagodt-
som alene, søgt et Tilhold hos sine ,,Nærmeste", Baro-
nessen og Generalinden, og hun var bleven modtaget
med en Hjertelighed, der svarede til hendes Tillid.
Jeg betragtede hende som en Besætning, Fjenden havde
efterladt, og det Sikre i hendes Adfærd forklarede jeg af,
at hun ikke følte Meget. Hun holdt ikke saa meget af
Stedsønnen, at hun vilde tage sig det videre nær, om
… han mødte Hindringer for sine Ønsker; men hun havde
heller ikke saa Meget imod ham, at hun ikke med en
vis mekanisk Troskab skulde tjene Grevens, hendes Herre
og Husbonds Planer. Men hvilke vare disse? Jeg havde
Ingen at spørge og tale med derom. Paaskedag, under
Paavirkning af det Pludselige og Usædvanlige, i en Træng-
sel, der næsten var livsfarlig, og overfor en Scene, der
fængslede Øje og Sind, havde Astrid barnlig glad levet i
Øjeblikket; men det var en Undtagelse, Reglen var —
og det var netop en af hendes fortryllende Egenskaber
— at hun paa sin ejendommelige, harmoniske Maade
forenede det Barnlige i Blik og Sjælsudtryk med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
