Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 231
blid Ro og Sikkerhed, der hørte den store Verden til.
Med de Følelser, jeg nærede for hende, vilde det være
mig umuligt at fortælle hende om Scenen med Grev Fritz
uden at berøre den sande, dybere Grund, og hvad Ret
havde jeg da? Vilde ikke mine Ord overskride den Grænse,
hun magisk havde trukket mellem sig og mig? Vilde
jeg ikke nøde hende til at træffe en Afgjørelse, der blev
dikteret, om ikke af hendes Hjerte, saa af hendes Stil-
ling og Pligt? Saasnart hendes Forhold til mig blev saa-
ledes, at Verden virkelig tog sig af det, havde hun jo kun
Et at gjøre.
Paa den anden Side kunde jeg dog ikke holde Sagen
skjult for hende, og jeg fortalte derfor Komtesse Felicia,
at der havde fundet et Sammenstød Sted mellem Grev
Fritz og mig, foranlediget ved, at han pludselig saa
mig i østerrigsk Uniform.
»Ja," sagde hun, ,,jeg har advaret Dem; man skal ikke
give sig stykkevis.”
Men mod Sædvane spurgte hun ikke meget og rystede
blot paa Hovedet. De følgende Dage saa jeg Astrid
lidt alvorligere end sædvanlig, men uden Spor i det skjøn-
ne Ansigt af, at hun følte nogen Uro eller troede at have
Noget at bebrejde mig. Netop derfor forskede jeg endnu
ængsteligere end før i mit eget Sind efter, om jeg havde
Noget at bebrejde mig, om jeg kunde have undgaaet det
Indtrufne. Jeg kunde ikke finde andet Svar end Nej. Jeg
stræbte ogsaa efter at udfinde med min Tanke, hvad dog
Grevens Hensigt kunde være. At han og hans Søn ikke
vilde løbe til Baron Panin i Wien og klage som Skole-
drenge eller føre borgerlig Sladder, var mig klart nok.
Men at de ikke havde opgivet Spillet, var mig lige saa
klart, skjønt jeg tillige her mødte en uigjennemtrængelig
Dunkelhed.
Længe skulde jeg ikke gaa omkring i denne Slags Uro.
Fra Baron Panin i Wien kom et Ønske om, at Familien
vilde begive sig til Neapel, og der blev strax truffet For-
beredelser til Afrejse. Grevinden og Fru v. Hånck syntes
at betragte sig som medindbefattede i ,,Familien’; Kom-
tesse Felicia var derimod bestemt ikke indbuden, men
besluttede at rejse med alligevel. ,,Ingen kunde forbyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
