Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 ARVINGEN
mig end Barnet, De engang havde kjendt. Og det var
jo ogsaa korrekt dengang. Nu kunde jeg ikke bygge mit
Liv derpaa.”
Der var endnu et Argument; men det kunde jeg ikke
berøre: den Tjeneste, jeg nys havde vist hende. Men i
samme Øjeblik vare hendes Tanker ved Gjenstanden,
og hun sagde: ,,Saa mat er jeg bleven, at jeg ikke en-
gang tilfulde kan paaskjønne den store Tjeneste, De
har vist mig. Jeg er vis paa, at jeg aldrig kunde have
tilgivet Dem, hvis De havde havt Magt til at frelse
Børnene og ikke havde gjort det; men — er det ikke for-
underligt, og kan De nu tilgive mig: hvis De havde
elsket mig, synes mig, De maatte have begaaet den Fejl,
den Synd at rejse efter mig.”
Jeg var tilmode, som om jeg skulde synke i ÅAfgrun-
den og end ikke havde et Straa at gribe efter —
»Vent," raabte jeg, ,,der er endnu et Middel — vil De
tro Fortiden, naar den staar op og taler? Vil denne
forunderlige, mig ubegribelige Mangel paa Selvtillid, denne
Ydmyghed — hvad skal jeg kalde det? — forsvinde
hos Dem, naar jeg kan bevise Dem, at den Kjærlighed,
jeg siger, at jeg nu føler for Dem, er saa at sige ligesaa
gammel som jeg selv, er paa det Nøjeste sammenvævet
med min Skæbne, at De fra min Barndoms Tid har
været mit Ideal, at jeg aldrig kan faa et andet, at
langtfra at skænke Dem Medlidenhed er jeg den Tørstige,
der kun kan læskes ved at se Dem og maa vansmægte
som i en Ørken, hvis De nu, efterat Bægret er blevet
bragt saa nær til mine Læber, tager det bort! To Gange
har jeg været meget ene, først i Sondrio, saa i Rom, da
De havde forladt Byen, og begge Gange har jeg nedskrevet,
hvad der stod tydeligst i Erindringen om mig selv. Her
er det Bevis, jeg tilbyder at føre!"
Jeg læste for hende, hvad jeg engang havde skrevet
om det første Syn af hende eller den første Lyd, da hun
var en Fugl eller Fe, der sang i Guldranken, og saa læste
jeg om den Aften i Rom, da hun pludselig igjen stod for
mig.
Det var vistnok en besynderlig Situation, at en Elsker
læste op for at bevise sin Kjærlighed; men hvilken Hjerte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
