Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 253
Det var saa vanskeligt at komme til at tale ene med
hende; men en Dag, da vi vare i den fælles Salon, gik
min Søster ud med Børnene, og jeg spurgte Hende med
en Beklemthed, der var desto større, jo sikrere jeg havde
trot mig.
Hun sagde: ,,Der har altid været et godt Forhold
imellem Dem og mig; vi have været oprigtige mod hin-
anden. Jeg vil ogsaa nu sige Dem Alt. Jeg har taget Skade
ved” det; som i den sidste Tid er’ hændt mig og kan
ikke magte det. I forrige Tider følte jeg hos mig selv
Nesers:%5 det forekom mig... jeg var’imin-Stolt
hed vis paa, at jeg kunde erhverve Kjærlighed, saa fuld-
stændig, som jeg selv maaske kunde føle den. Jeg er
bleven mishandlet, og har taget Skade, jeg har tabt
denne Tro, og naar De siger, at De elsker mig, tror jeg,
at "det’er- Medlidenhed. Det er en Ulykke .... jeg vilde
saa" gjerne tro; men jeg kan ikke .... De har ikke
Forestilling om; hvad det er ...."
Jo, jeg kunde forestille mig det, skjønt selve Synet af
hende i samme Øjeblik gjorde det hartad ubegribeligt;
thi hvis hun kunde spejle sig i mig, hvis hun kunde
se det livsalige Billede, min Sjæl havde af hende, den
Henrykkelse, som mit Indre fornam ved at rumme det,
saa vilde hun ikke tvivle. Men hvorledes skulde jeg
overbevise hende? Hvilken Fortvivlelse ved Tanken om
at have opnaaet Alt, at vide mig selv betagen af udøde-
lig Kjærlighed til hende, at ane og næsten vide, at den
blev gjengjældt, at have al den Salighed, som Jorden
kan give, saa nær, lige til at gribe, og se den forsvinde
mellem Hænderne!
»Men er det da virkelig muligt, at vi igjen kunne
skilles?" raabte jeg, da alle Ord stødte afmægtige mod
denne værste Hindring af alle. ,,Skal virkelig en Kusk
og Heste føre Dem til een Side og mig til en anden
Side af Verden .... det vil jo være at slide mig istyk-
ker .... det er imod Tingenes Natur — — husker De
da ikke de Breve, jeg skrev Dem til i Rom?”
»De Breve, jo, de glædede mig meget dengang. Deri
var altid i rette Øjeblik en aandfuld eller spøgende Ven-
ding, og selve Ømheden deri syntes mindre at gjælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
