- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
260

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 ARVINGEN

Cedre, over Kildevæld og Smaabække, indtil man naar
et højtliggende Plateau med en stor Landsby, omgiven af
mægtige Valnøddetræer. Lidt udenfor Landsbyen med Ud-
sigt mod Vest til Middelhavet, mod Syd til Bjergskrænter
bedækkede med Haver og skjønne Trægrupper, mod Nord
og Øst skærmet af mægtige Bjerghøjder, er en aaben Plads
mellem skyggefulde Valnøddetræer ved et Kildevæld. Dette
Sted hedder Ehden, og skjønt en tilfældig Navnelighed
jo ikke berettiger til at tænke, at Edens Have laa her, saa
er det dog et Sted, der i Almindelighed vilde bringe Men-
neskene til at tænke paa Paradiset. Det har ogsaa den
Egenhed, at man i Reglen ikke dør her; thi formedelst
den store Højde, ca. 4,700 Fod, bliver Landsbyen forladt
om Vinteren; man bor her ligesom tilsæters, for Val-
nøddehøstens Skyld, og naar det bliver koldt, stiger man
lidt længere ned ad Bjerget og venter i Varmen, til i
Foraaret Ehden atter bliver beboelig. Kun i det græske
Kloster, der ligger højt paa Bjerget ikke langt fra Lands-
byen, bliver Beboerne ogsaa om Vinteren.

Alt, hvad Mennesket vil forlange af et jordisk Paradis,
findes her: Fred, en uskyldig, flittig, smuk Befolkning,
et tarveligt og dog nydelsesfuldt Liv, en Natur, der i
storartet Skjønhed overgaar Alt, hvad vi Evropæere have
Forestilling om, og navnlig er det især Lysets Rigdom,
enten naar det om Morgenen i forbavsende Farvepragt
gyder sig ud over de store Bjerge og svinger sig ned i
Dalene, eller naar det om Aftenen langsomt forlader Da-
lene, efterladende bløde, blaa Skygger, og koncentrerer
sig paa Bjergenes Toppe i en uendelig farverig Tindren
og derpaa som en Sjæl stiger fra Jorden til Himlen. Til-
værelsen her frembringer hvert Øjeblik en Idealitets-
fornemmelse. Den fritager Sjælen for det Tryk, som i
Civilisationens Kampe lægges paa den, og man holdes
i stadig, uvilkaarlig Forestilling om, at det Aandige, Skjøn-
ne, Rene, Ophøjede, er Livets sande Virkelighed.

Men Astrid blev bestandig svagere.

Jeg red til Tarablus, og imellem de engelske Familier,
som bestandig ankom der for at sprede sig paa Bjergene,
opdagede jeg en berømt Læge og fik ham bevæget til
at drage med til Ehden. Han sagde det Samme som

NET ATP ERER

FSF TE 27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free