Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVINGEN 263
udenfor mine Vinduer. Jeg skrev det, en halv Time før
jeg skrev det andet, der bad, befalede Dig at rejse bort.”
Brevet lød saaledes: ,,Mød mig imorgen Eftermiddag Kl.
6 udenfor Augustinerkirken. Hold Heste og Vogn i Bered-
skab. Jeg kommer, om det saa er Jordskjælv.”
Jeg sad ubevægelig. Jeg turde ikke se op, for at mit
Blik ikke skulde bebrejde hende Noget, ej heller forraade
det sære Spil i Sjælen: lidenskabelig Henrykkelse og
uendeligt, kvalfuldt Savn.
Hun tog min Haand saa blidt, ak saa blidt, og sagde:
»Se paa mig, og hør mig. Jeg har overvejet, om jeg
ikke vilde gjøre Dig Fortræd ved at lade Dig se ind i
min Fristelse og Kamp. Men sig nu selv, min egen Y,
om Du tror, vi vare blevne saa lykkelige som nu, hvis
Du havde havt en bortløben Kone til Elskerinde? Er det
ikke bedre, som det er?”
»Jo — jo! — og det er jo heller ikke slemt nu ....’
sBrend nu Brevet... brænd. det strax, hører Du?
Det vilde ikke gjøre Dig godt .... senere."
Nogle Dage efter syntes hun at komme sig; hendes
Kinder havde den hele Tid ikke tabt deres blide Rødme
og Øjnene ikke deres Glans; men nu kom der ligesom mere
Tilforladelighed i Farven og Glansen, og Stemmen blev
fyldigere, mindre ætherisk. Hun beskæftigede sig meget
med hint Brev og dets Virkning paa mig og vilde have
mig til at tale derom.
»Siden Du nu bliver saa velsignet rask, kan jeg sige
Dig det. Hvis Du gik fra mig, vilde hvert af Brevets Bog-
staver staa som en glødende Søjle, og min Erindring vilde
vandre deri som i en Skov og brænde sig."
»Jeg tænkte det!f svarede hun. ,,Men saadan maa det
ikke være; det vil heller ikke blive saadan. Du skal vide
og huske, at ved det andet Brev, hvorved jeg skilte os
ad, blev jeg i Sandhed Din Hustru. Det gav mig Ret
til-at mødes med Dig hisset. Der mødes vi med vore
Sympathier, ikke med vore Lidenskaber; det har Du en-
gang selv sagt — kan Du huske: paa Vejen til Colosseum ?’f
— Selvsamme Eftermiddag, ved Solnedgang, da jeg sad
ved hendes Side og hendes Øjne dvælede paa mig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
