Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 ARVINGEN
ved hendes Lig for strax at være med hende i Land-
skabet. Hvilke Øjeblikke af sort, fortærende, sindsforvir-
rende Fortvivlelse! Hendes Lig!
Og hvilken Forvandling, naar jeg igjen kunde se hende,
naar jeg havde tvunget Ansigtet i sorgløse Folder, og naar
da det huldsalige, velsignede, ubeskrivelige Lys fra hen-
des Øjne og hendes Læbers Smil faldt paa mig. Alverdens
Lyksalighed var jo til endnu! Jeg følte mig selv helliget
ved, at det var mit!
Hun sagde en Dag: ,,Det er min Skyld. Jeg har syndet
imod Kjærligheden, skjønt jeg ikke vidste det dengang.
Hvis jeg ikke havde giftet mig, men havde ventet, til
jeg kunde elske, saa havde vi To faaet hinanden. Men saa
er det ikke vist, at vi vare blevne saa rige i vore Hjerter
som nu."
Hun vilde kjende saa meget som mulig af mit tidligere
Liv og forlangte, at jeg skulde læse for hende af det, jeg
havde nedskrevet. Det blev en sælsom Opgave at kalde
saa megen Lykke ind i dette Telt, der truede med at
tage al Lyksalighed bort. Det var ogsaa vanskeligt; thi
jeg havde skrevet Alt meget uregelmæssig. Begyndelsen
var ikke sket med Begyndelsen, men med min Afrejse
til Sondrio, og det Øvrige var fulgt, altsom Tanker og
Erindringer vare komne, først i Ensomheden der, saa i
Rom, da Hun var borte. Imedens hun sov, maatte jeg
ordne og skrive til, og jeg maatte vogte mig for at lade
noget Ord indflyde, der viste Angsten, som hvilede paa
mit Sind. Hun fik sit Ønske opfyldt og sin Vilje adlydt;
vi gjorde Rejsen gjennem Livet sammen, fra min Barn-
dom og næsten helt til dette Sted med det forunderlige
Navn: Ehden. Besynderlig nok, ikke en eneste Gang har jeg
havt det Ønske, at hun ogsaa skulde fortælle om sig. I
hvert nærværende Øjeblik var hun for mig sit hele Liv.
En Dag sagde hun: ,,Du skal vide Alt; der maa ingen-
somhelst Hemmelighed være imellem Dig og mig. Tag den
lille Palisanderkasse henne paa Matten og luk den op."
Hun tog et Brev ud, der laa paa Bunden, og sagde:
»Læs det. Det skrev jeg i Wien, dengang Du stod forklædt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
