Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 BREVE FRA KOLERATIDEN
godt at se disse Mennesker og at holde Øje med dem,
der inde i Byen have overtaget Poster og Beskæftigelser
enten af ubehagelig eller af farlig Natur. Der maa dog
være noget fuldgyldigt Solidt i et Samfund, hvor de
Formuende ikke benytte Evnen til at søge et Fristed for
Fjenden, men blive i Reden, holde de Fattige og Svage
oppe og gaa dem personlig tilhaande. Det berigtiger min
Tro paa Menneskene. Nogle af dem derinde er aabenbart
gudsfrygtige, og der er altsaa i vor Tid virkelig, prak-
tisk Gudsfrygt og ikke blot Talemaader om Gud Fader,
Kristus, den hellige Aand, i Prosa og paa Vers. Andre
blive vel paa deres Post, fordi de engang ere stillede der,
fordi Hensyn til Venner og Bekjendte og deres daglige
Dont i Forening med en ureflekteret Pligtfølelse holder
dem paa Pletten. Jeg kunde ikke gjøre nogen af Parterne
efter, fordi jeg ikke er gudsfrygtig, og fordi jeg ikke kan
handle opofrende af blot og bar ureflekteret Sands, men
maatte vide ved mig selv, at jeg var opofrende, og maatte
have en Magt i mit Sind, der hjalp mig til at være det
med Glæde eller med Trods.
Men jeg vilde ønske, at der var en saadan Magt ogsaa
i hverdagslige Tider. Det synes jo kun at være under
Krig eller Pestilens, at det Menneskelige vil slaa Funker,
og derfor blev Livet saa mat og tomt i de rolige Tider,
der gik forud. Dette er den store Bebrejdelse, der altid
ligger mig paa Tungen: den store Mangel paa Dannelse
blandt de saakaldt Dannede. Ved Dannelse forstaar jeg
den udviklede Evne til at være opmærksom, opfatte og
tilegne sig en Tanke, være selvstændig i sin Dom, ville
Noget, om og noget ganske Lidt paa Aandens Gebet.
Men man kan aldrig være sikker paa dem, har ingen
sjælelig Bistand at vente af dem, de gjøre Jorden næsten
ganske øde, fordi man, omgiven, trængt af dem, kan tro,
at hele Jordens Befolkning er som de. For nogle Maaneder
siden, da jeg her befandt mig mellem en Flok Gæs,
som jeg kaldte dem — skjønt Erfaring jo nu viser, at
der kan komme en moralsk Magt frem næsten hos dem
Alle — gjorde jeg Bekjendtskab med en Svane. Jeg saa
strax, at hun var en Svane. Hvad hun saa i mig, ved jeg
ikke; men vi droges i denne Ørken øjeblikkelig til hin-
AJ rn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
