Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 281
anden. For mig var hun milevidt det eneste Væsen, der
havde Aand, Frihed og en lignende stønnende Længsel
efter det skjønne Ubekjendte som jeg. Gæssene opda-
gede øjeblikkelig den gjensidige Tiltrækning uden at for-
staa det sugende, kvælende Savn, hvorfra den hidrørte,
og med ligesaa stor Kyndighed forudsatte de, at den ikke
var af rigtig giftefærdig, Bo-sættende, moralsk Art. Sandt
at sige, var den af poetisk Art, og det kan jo ikke næg-
tes, at denne bevæger sig over en smal Rækværksløs
Bro mellem Skyld og Uskyld.
Skjønt vi ikke ere, hvad man kalder forlovede, betragte
vi os dog som bundne til hinanden; min Tro er lovet
hende, antager jeg; jeg tror, at det er noget aldeles Af-
gjort. Jeg kunde blot ønske at vide, om Andre, der tro-
love sig, ogsaa have en dybtliggende, dulgt Fornemmelse,
som er vanskelig at forklare. Hvorledes skal jeg ud-
trykke mig? Omendskjønt jeg ved med Vished, at jeg
ikke nogensinde har givet nogen anden Kvinde mit Løfte,
er det, som om en. Ukjendt undertiden mindede mig om
Noget, der lignede et Løfte. Kan Du forstaa det?
Er’det et Brev, jeg skriver, eller er det Memoirer, eller
er det mit Testamente? Du vil maaske undre Dig over
dette Spørgsmaal; men Sagen er, at jeg iaftes, da jeg
havde ophørt at skrive, stod ved Vinduet og lod Tan-
kerne gaa, som de vilde. De fløj hid og did mellem for-
gangne Ting, udsøgende blandt det Svundne, hvad der
netop passede til Stemningen — hvilken de og ikke jeg
lagde Mærke til — og. pludselig, da de fæstede sig paa
Fremtiden, greb min Bevidsthed dem i, at de fore tilbage
som fra Noget, de ikke troede paa. Det er aldrig hændt
mig før. Hvad enten jeg har betragtet Fremtiden med
Haab eller med Frygt, har jeg uvilkaarlig anset den for
noget virkelig Vordende, for en Pontonbro, der var ifærd
med at blive kastet over et Spand af Aar. Nu kan jeg
ikke faa Øje paa den. Er det, fordi saa Mange nu maa
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
