- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
283

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREVE FRA KOLERATIDEN 283

Fremtidige; Tanken om, at hun senere kunde elske en
Anden, har ikke i Pine havt den fjerneste Lighed med
den Tanke, at hun tidligere, før hun kjendte mig, har
smilt til en Anden med dette særegne, aandfulde, blide,
gækkende, lovende Smil, at hendes varme Læber have
søgt hans, at han har fornummet Ord, som mit Øre
gjorde Prioritetsfordring paa eller hader.

Det forekommer mig, at vort næste Møde, naar hun
nu kommer tilbage hertil — hvis hun kommer over
til denne af Epidemien omspændte Egn — hvis hun
træffer mig levende — hvis ikke den, der finder mine
Papirer, skal være den Eneste, der hilser hende fra
mig — jeg kan ikke blive af med den Tanke, at vi
Alle maa ligesom have en Sekundant, der gaar tilbage
fra Mødestedet og bringer Budskab — — men hvis hun
kommer og Livet banker i mig som nu, saa synes det
mig, at vort Møde maa blive som den Anklagedes for
hendes Dommer, skjønt Folk kunne være tilstede uden
at mærke Noget. Jeg er vis paa, at der i mit Sind er
kommet en ny, næsten magisk Kraft, Frugten af, at
Tanken med Lidenskab kun beskæftiger sig med Et.
Jeg er vis paa, at jeg med faa Ord vil kunne røre saa-
dan op i hendes Sind, at Alt, hvad det gjemmer betræf-
fende Kjærlighed, vil stige frem, selv om hun ikke taler.
Bestaar hun den Prøve, og vi leve, saa kommer Du til
Bryllup. Saa ved jeg ogsaa, at jeg har Vilje og Magt til at
være hende tro i fuldeste Maade, til ikke at begære
anden Lykke end Samliv med hende, til ikke engang at
lade mig anfægte af Uro og Længsler og sære Drømme
om en Fortid, jeg ikke kjender.

Men tror Du paa Æventyr, eller rigtigere: kan Du
gaa ind paa en tilsyneladende æventyrlig, fantastisk Frem-
stilling og søge det Fornuftige, som skjuler sig under
den? Kan Du forstaa, at Margrethe i hint gunstige
Tilfælde, naar hun bestaar i Sjælsprøven og beviser mig,
at hun aldrig forhen var virkelig forlovet, da ogsaa vil
bevise mig, at jeg ;aldrig forhen var forlovet, eller at
hun selv er den Fjerne eller den Døde, som jeg mysteriøst
er knyttet til?

Dette Spørgsmaal forekommer Dig vist meget sælsomt.

19%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free