- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
300

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 BREVE FRA KOLERATIDEN

siges at staa over Akademiet, mene Soranerne, at den be-
buder Kolera. Ja, vi er ogsaa fornemme, vi have Komet
til vor Kolera, Himlen tordner til vore Pandekager.

d. 18de August 1853.

12:

Fra Ernst Rosen til Overlærer Sommer.

Jeg kan ikke huske Ord for Ord, hvad jeg skrev i
Fredags; men jeg ved, at det var min oprigtige Mening,
og jeg ved ogsaa, at jeg ikke kan have givet Dig alvor-
lig Grund til den Tro, at jeg, hvis jeg ikke finder Inge-
borg-Skikkelsen, vilde tage Livet af mig selv. Det siger
Du vel ogsaa blot, fordi Du ønsker at bestige et Punkt,
hvorfra Du ganske og aldeles behersker mig eller ,, for
mit eget Vels Skyld" kan gjøre mig lidt komisk. Jeg
har ikke gjort Andet end givet Dig en løselig Forestil-
ling om, hvorledes jeg med hele mit Sinds og min Sjæls
Magt kalder paa de to store Magter: Liv og Død, som i
denne Tid gaa igjennem Samfundet med Herreskridt, og
siger til begge: ,,Her er jeg, handler med mig som I
ville, kun for Alvor; sørger blot for, at jeg ikke bliver
levende begravet.”

Men medens vi diskutere Ord, handler Skæbnen. Du
husker vistnok, at jeg har fortalt Dig om en Svane, jeg
engang mødte her paa Egnen. Det forekommer mig, som
om Du engang skal afgive Vidnesbyrd om mig hernede,
og derfor skal Du ogsaa have Sagens Akter. Læs de to
hoslagte Breve fra hende; men læg vel Mærke til Da-
toerne. Det ene fik jeg i Oktober forrige Aar.

Hvor jeg dog nu er lykkelig! Hvor min Sjæl jubler
i sin Tilværelse, sammensat af Kjærlighed og Længsel!
Ja; thi det at længes, og efter Dig, med sikkert Haab om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free