Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 BREVE FRA KOLERATIDEN
fundet Evnen til at tage nogenlunde fat paa Livet og
være Noget for Andre. Enhver har sin Maade, hvorpaa
han styrker sig; de trojanske Helte maatte skælde dyg-
tig ud, før de sloges; andre Krigere tage sig en Snaps,
før de blive tapre. Siden denne Kvindehaand har vinket
eller hilst mig, er der igjen Noget udenfor mig, der ser
paa mig, venter Meget af mig og bebuder mig en Fremtid.
Hvis dette ikke var kommet, vilde jeg, det er jeg vis
paa, været bange for Koleraen. Nu gik jeg igaar lige ind
til den, saa Døden og var efter Evne Levende til Trøst.
Jeg ved, jeg kunde ikke have gjort det uden i Kraft af
Ingeborg, det vil sige, af det Ubekjendte, Velsindede, Agt-
paagivende, enten det nu er her paa Jorden eller i
Himlen. Men jeg maa ogsaa erkjende, at saadanne Men-
nesker som jeg behøve en hel Læretid, for at det Gode,
de ville, kan blive til ringeste virkelig Nytte. Vi staa
for Spejlet med vor heroiske Beslutning, undre os over,
at vi have fattet den, føle os stolte over at have bragt
det til at ville, og imidlertid udretter den simpleste
Vaagekone meget Mere, end vor Heroisme drømte om.
Det er en umaadelig Mangel, Følgen af det theoretiske
Liv. Det skal og maa blive bedre med mig! Men imidler-
tid er denne Egenhed saa dybt rodfæstet, at jeg endnu
er beskæftiget med og greben af den højtidelige Stem-
ning, hvori jeg blev bragt ved Dødslejet. Det Pinlige og
Frastødende er gaaet bort; det særegent Højtidelige er
blevet fast i min Fantasi.
Manden sendte mig ind til Konen. Han var syg og
vilde vide bestemt, hvordan hun havde det, om hun
virkelig havde Kolera. Jeg kjendte ikke meget til hende;
hun syntes mig en rar, samvittighedsfuld Kone, men var
noget sart, ømskindet, antog jeg. Lægen sad ved hendes
Seng, og netop da jeg fra Døren havde spurgt, om jeg
maatte komme ind, og faaet et Nik af ham til Svar,
hørte jeg hende sige til ham: ,,Doktor, hvordan er det
at dø?’ — ,Ja, det ved jeg ikke, kjære, lille Frue,"
sagde han og klappede hendes- Haand. ,,Saa kan jeg
prøve det selv," svarede hun, vendte sig mod Væggen
og døde. Min Sjæl stirrer efter hende; eg er helt betagen
af disse Ord og denne Handling; min Tanke borer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
