Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 307
ind imellem hende og Væggen for at opdage, hvad hun
saa, hvad der foregik, hvordan hun ,, prøvede" det.
Paa en Maade, men rigtignok paa en meget fjern Maade,
har jeg selv engang prøvet det, eller været saa nær som
mulig ved det store Mysterium, Skilsmissen mellem vore
to Naturer.
Engang ifjor blev jeg kloroformeret.
Jeg maa ærlig bekjende, at jeg forlangte det af Angst
for en Smerte, der ikke anses for overmaade stor. Jeg
skulde have to Kindtænder trukket ud, og skjønt Tand-
lægen mente, at Munden vilde lukke sig under For-
søget, var han dog beredt til at gjøre det, naar en anden
Læge vilde være tilstede. Vi begik nok nogle Smaafejl,
navnlig den, at jeg sad i Stedet for at ligge ned. Et Lom-
metørklæde blev lagt over min Mund og Kloroform gydt
derpaa, og jeg mærkede da en yderst behagelig For-
nemmelse, ligesom Søvn efter lang Træthed, i mit højre
Ben. Jeg maa vist have mere Kloroform, sagde jeg, og
saa blev der gydt mere paa Lommetørklædet. Nu faldt
ret hurtig min højre Arm, venstre Ben og Underlivet
hen i samme dejlige Søvn, og jeg kunde mærke, hvor-
ledes Søvnen ligesom legede ved Halsen, men ikke kunde
naa videre. Jeg maa have Mere," sagde jeg. ,,Hvor De
er begærlig! Saa skal De ogsaa faa nok!’ sagde Lægen
og gød en ny Døasis Kloroform ud. Næppe var dette
sket, før al Fornemmelse af Søvn hørte op, og jeg be-
fandt mig i den livligste Fornemmelse af en ganske anden
Verden. Denne Verden var et Universum, en Uendelighed
af det dybeste, behageligste, blødeste, mest fløjlssorte
Mørke, og i dette uendelige Mørkhedsrum bevægede sig
et eneste intensivt, men ikke skarpt lysende Punkt, lang-
somt, i lige Linje, ud imod Noget, som jeg nu, idet jeg
vel anlægger en anden Bevidsthed derpaa, kalder mit
Hjem. Men lad mig ikke sammenblande, hvad jeg nu
tænker, og hvad jeg dengang bestemt følte. Jeg havde
ikke anden Fornemmelse end den yderst lyksalige Op-
fattelse af det bløde Mørke og af Lyspunktet, der be-
vægede sig, og hvori jeg selv syntes at være indesluttet
og glide afsted med ubeskrivelig, inderlig tilfreds Hen-
synken. Hvad jeg bagefter erfarede, var, at medens jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
