Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 BREVE FRA KOLERATIDEN
Der var i Naturen Noget, som ikke egnede sig for en
Fornøjelse, hvortil vi bleve indbudne: en Skovtur. Men-
neskene og deres Maade at tale og fornøje sig paa, stode
i en saadan Modsætning til den alvorlige Tavshed om-
kring dem, at det var, som om man bydende kaldtes til
at vælgeenten det:Ene eller det’Andebentensdisse
Menneskers lette og dog matte Aand, eller det Tunge
udenomkring, der tier, fordi det har for megen Aand
eller ingen. Jeg erklærer mig ingenlunde for den ydre
Natur som det Dybeste og Friskeste; Intet overgaar Men-
neskenaturen; men hvor er den? Bebrejdelsen kan heller
ikke falde paa den Enkelte, men paa Helheden, paa
Atmosfæren, som hviler over os. Der findes i Landet
Foreninger nok, som gaa ud paa at skaffe Medlemmerne
enten Fordel eller Behagelighed eller Indflydelse, hvor-
imod der ikke er et eneste Exempel paa, at Folk have
indgaaet en Forening for at styrke sig til at bringe dag-
lige Ofre, leve paa en tarvelig Maade og i det Hele ud-
vikle den Aand, der kan hæve et Menneske til Selv-
fornægtelse og gjøre selv en Spidsborger vederkvægende
i Omgang. Saa spurgte jeg mig selv, om jeg da var bedre
end de Andre, og, hvis jeg var, hvorfor jeg tav og ikke
virkede for min Tanke. Fordi et lille fast Punkt mang-
ler mig. Nu, den Undskyldning har vel enhver af de
Andre ogsaa.
Man havde taget en Tjenestepige med til at varte op
ved Aftensmaaltidet ude i Skoven. Det var en net, ung
Bondepige, med et intelligent Blik, men bleg, med noget
ligesom Visnet i Ansigtet og den spinkle Skikkelse. Det
forekom mig, at hun lignede en Blomme, der hænger
tilsyneladende for tidlig moden paa Grenen og blot an-
tyder, hvad de andre, endnu grønne Blommer skulle
blive i deres Modenhed. Naar hun lejlighedsvis kom til
at gaa over en Plet, hvor Solnedgangsskjæret faldt,
blev hun besynderlig forherliget. Da mærkedes ikke det
Spinkle og Visnede; det Intelligente blev tilbage tillige-
med Bondedragten. Saadan syntes hun mig at antyde,
hvad den danske Almuenatur skal vorde, naar den bliver
løftet op i den Fuldendthed, hvortil den er skikket. Men
bidrager jeg for Tiden enten som Menneske eller som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
