Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 313
Fuldmægtig i Kultusministeriet den ringeste Skjærv til
denne Fremtids Virkeliggjørelse eller til nogen anden? Jeg
maatte svare Nej.
Da saaledes Livets Virkelighed og jeg syntes ganske
skilte ad, rejste jeg mig næsten fortvivlet for at følge Sol-
nedgangsskjæret. Du skal ikke le deraf; Du vilde le for
tidlig.
Hvor ofte have vi ikke som Børn ønsket at gaa ud
efter Solnedgangsskjæret — thi dengang troede vi, det
var et Rige, som kunde naas. Nu tror jeg det ikke længer;
men blot det at gaa ud efter dette Rige i den Indbildning,
at man tror derpaa, at gaa efter et Maal, der ikke er af
denne Verden, at forlade det Givne, Træge, Hverdags-
lige og give sig det Ubekjendte i Vold — siden det Be-
kjendte og Virkelige er uden Hank! — at være Troende
eller bære sig ad som en Troende og kaste al anden
Tanke tilside! Hvo ved, hvad af Levende eller Dødt kunde
aabenbare sig! I gamle Dage aabenbarede det Store sig,
fordi Menneskene troede stort; nu, da man i det Højeste
tror tvivlende, maa man nøjes med noget Mindre. Dog,
jeg ved ikke nøje, hvad jeg tænkte eller haabede; men
jeg følte mig lokket ved blot et Øjeblik at ville en Smule
og ville det en Smule hensynsløst og blev ved at gaa
frem; men det vil ikke forbavse Dig, at jeg efter nogen
Tids Forløb mødte, ikke Solnedgangsskjæret, men Mørket.
Og der koncentrerede sig hele min Rejse og hele Ud-
byttet af min Rejse; thi i dette Mørke fandt jeg Noget,
jeg visselig ikke havde tabt eller glemt der — mig selv.
Det bliver sagt, at Mørket er ikke Menneskets Ven; men
det gaar dermed som med saa mange andre vise Ord, at
deres Sandhed afhænger af Omstændighederne. Næsten
Ingen kjender Mørket, undtagen som man kjender det
Meste: paa Overfladen, i Afstand. Man ser det komme,
tænder Lys, og naar man om Natten skal leve i det, lukker
man Øjnene. Men at være i Mørkets Midte, følende det
ikke som Mangel paa Lys, men som Existens — naar
det ligger som en virkelig Verden tæt om os, hvilende
i sin egen tavse Hemmelighedsfuldhed, stille spottende
den Sans, der ellers leder os og saa ofte leder os vild
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
