- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
319

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREVE FRA KOLERATIDEN 319

af Justitsraad Lutzmann, min Fannys Plejefader, i hans
bedste Øjeblikke, og i Baggrunden skal en opmærksom
Iågttager opdage en lille bevinget Amorin.

19.
Fra Mathiesen til Frants Holm.

Jeg iler med at sende Dem min venskabelige og op-
rigtige Lykønskning til den glædelige Begivenhed, der er
indtraadt i Deres Liv. Ogsaa glæder det mig at have ved
denne Lejlighed faaet at se et nyt Bevis paa Deres Libe-
ralitet og Menneskekjærlighed; thi ligesom De bered-
villig vil lade fattige Folk lugte til Deres Eau de Cologne,
saaledes har De tilladt mig at glæde mine Øjne ved at
se paa Deres Forlovede paa en Tid, da de selv var
forhindret, og jeg haaber, at denne Fornøjelse ofte vil
blive forundt mig.

Som god Kjøbenhavner vil det, som jeg antager, næst
efter Deres Forlovelse være Dem kjærest at høre om
en lille Skandale eller maaske en stor. Den angaar Deres
Ven, Assessoren, som under sit Ophold her i Byen skal
have gjort sig skyldig i en Bortførelse. Men, som Deres
egen Erfaring med de bayerske Benklæder vil have lært
Dem, bortfører Hr. Assessoren helst livløse Ting, og denne-
gang er det et Par Malerier. Eftersom jeg dog ikke vil
staa til Ansvar for Noget i denne Sag, beretter jeg blot
saa nøjagtig som mulig, hvad jeg iaftes i Vidners Over-
værelse hørte hos Mini. Der kom nemlig Kapitajn Møller
ind og satte sig hos os. Bl. A. spurgte han om Dem, og
hvor De var, og da han hørte, at De var i Sorø, skreg han:
Oh, saa er han jo i Nærheden af den fordømte Assessor!"

Dels af eget Kjendskab, dels af Deres Breve holder
jeg saa meget af Assessoren, at jeg gjerne vilde vide, hvor-
for og hvordan han var fordømt, og paa mit Spørgsmaal
svarede Kapitajnen omtrent Følgende: ,,Nu skal De høre!
Forleden gjorde jeg en lille Udflugt til Roeskilde for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free