Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 BREVE FRA KOLERATIDEN
trække frisk Luft, og der træffer jeg Assessoren, ligesom
han var ifærd med at sejle til Nykjøbing. Jeg kjender
ham jo godt. Vi har tidt baade tusket og kjøbt Malerier
af hinanden, og jeg har ikke altid tabt derved, for han har
den løjerlige Ide, at der under et gammelt, daarligt Maleri
kan ved omhyggelig Afskrabning fndes et godt. Men der
var just under meget ubehagelige Forhold kommet en
norsk Familie hertil, med hvem jeg har gjort Bekjendt-
skab, og de Folk havde virkelig et Par Malerier fra det
17de Aarhundrede, som jeg selv af visse Grunde troede
om, at de ved Afskrabning vilde findes at- skjule gode,
gamle Malerier af den italienske Skole. Det var jeg saa
aabenmundet at fortælle Assessoren, og han blev saa
ilter, at han øjeblikkelig vendte om og rejste med mig
til Kjøbenhavn. Den Ilterhed skulde gjort mig forsigtig;
men jeg er nu engang en godlidende Tosse og tog Asses-
soren med mig til Familien og lod ham se Malerierne.
Hvad mener De? Næste Dag vare De borte.”
Jeg spurgte: ,,Hvad sagde da Familien til det, at Male-
rierne vare borte? Eller havde man solgt dem til Asses-
soren ?”
»Solgt!" raabte Kapitajnen; ,,der er slet ikke Tale om
Salg! De var borte Allesammen, Malerierne og Familien
og hele Menuetten. Da jeg næste Morgen kom til Hotellet,
vidste Ingen, hvor de vare flyttede hen.”
Jeg sagde, som jeg mente, at den Assessor er en grun-
dig Mand, og jeg trøstede Kapitajnen ved — uden at
nævne Dem — at fortælle ham Buxehistorien og tilføje,
at Assessoren vistnok paa lignende Maade vilde bringe
Malerierne tilbage, naar han havde afskrabet dem.
»Han vil F— heller!" raabte Kapitajnen, ,,at sige, hvis
han finder noget Godt under dem. Det beholder han som
sin Opdagelse og tilbyder Familien Afskrabet.”"
Dette har jeg ikke villet undlade at meddele Dem, for
at De kan passe paa Assessoren. Idet jeg beder mig an-
befalet til Deres Forlovedes velvillige Erindring, forbliver
Jeg Deres venskabeligste
Kbhvn. d. 28de Avgust 1853. J. C. Mathiesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
