Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 321
20.
Fra Frants Holm til Mathiesen.
O, 0, Mathiesen! Der er sket endnu Mere! Noget Stor-
artet, Usædvanligt, Romantisk, Tragisk er foregaaet lige
under mine Øjne, og nu er det virkelig i den Grad Alvor,
at jeg i otte Dage ikke har havt Sands og Samling til at
skrive.
Noget af det er aldeles gaadefuldt og ubegribeligt; men
det, som er begribeligt, kan De med Deres Forstand be-
gribe ligesaa godt som jeg.
Det er nu Altsammen Bagtalelses Skyld. Havde Kam-
merraadinde Nielsen ikke forleden Aften siddet saa lunt
og bagtalt Assessoren, saa var Intet sket. Men det er rig-
tignok sandt, at havde Assessoren ikke et saa stort Ta-
lent til at foranledige Bagtalelse, og havde De ikke været
med i Sagen, og havde jeg ikke været med — kort sagt,
det er et helt Sammensurium, der i høj Grad vil og bør
interessere Dem. Altsaa, hun sad og fortalte os Gammelt
og Nyt om Assessoren og blev alt ivrigere, fordi Ernst
stadig tog Assessoren i Forsvar. Derover blev hun til-
sidst saa heftig, at havde hun kunnet finde et Ord, der
kunde have dræbt Assessoren, saa havde hun sagt det,
tror jeg. Hun raabte, at det var for meget, at en Mand som
Assessoren skulde vaskes hvid i hendes Hus, og derfor
vilde hun nu sige Noget, som hun ellers helst havde villet
tie med. Hun vidste, at Assessoren havde en Myndling, og
for at komme i Besiddelse af hendes Formue havde
han udgivet hende for død af Kolera og holdt hende nu
indespærret i det lille, ensomme, ubeboede Hus ved Enden
af hans Have. Jeg var ved at le af den Historie. Nu har
man i vore Tider Myndlinge, som man udgiver for døde
for at arve dem! Fruen har hørt noget Ubestemt om en
Bortførelse af Malerier og har misforstaaet det eller om-
digtet det. Hun ved, at Byen hedder Snærpe, men ikke,
hvor den snærper hen. Saadan tænkte jeg, men kom i
samme Øjeblik til at se paa Ernst, og han saa ud, som om
han var paa Nippet til at tro det. Da faldt det mig ind, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
