Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 323
Nu skete det endnu mere Forbavsende. Ernst løb til
Døren og gav sig til at kalde paa hende. Jeg har aldrig
i mine Dage hørt saa sublimt Vanvid. Han kaldte hende
Ingeborg og sagde, at enten hun var død eller levende,
maatte hun komme frem. Man bliver i højeste Grad for-
bavset, naar man saadan pludselig og uforberedt hører
et velklædt Menneske, en Fuldmægtig i Kultusministe-
riet, bryde offenlig frem med en Lidenskab som en Vul-
kan og sprude glødende Ord fra sig, som man halvt for-
staar, halvt anser for Galskab.
Hun aabnede endelig Døren lidt og sagde: ,,Jeg er ikke
Ingeborg. Min Søster Ingeborg er død. For Guds Skyld,
gaa bort og gjør ingen Støj."
Ernst faldt paa Knæ, og jeg troede først, at han vilde
knæle for hende og tilbede hende; men stakkels Fyr, han
kunde ikke staa paa sine Ben. Det blev klart, at den
Underlighed, der har vist sig hos ham i den sidste Tid,
var kommen til en Krise. Han havde gaaet i Vildelse og
var nu dødelig syg. Jeg var skrækkelig angst for, at han
skulde have faaet Kolera; men han er en Æsthetiker, og
det var en Nervefeber.
Nu kom Åssessoren over, og endskjønt jeg troede, at
han vilde have gjort frygtelig Støj over Indbrudet i hans
Hus, var han dog menneskelig nok til først at tage sig af
den Syge. Han vilde paa ingen Maade lade ham flytte
til Gjæstgivergaarden, men lod bringe Seng og Sengklæder
til Stuen, hvor han nu engang laa, og der blev sendt Bud
efter Doktoren. Derved afvæbnede Assessoren os Alle-
sammen saadan, at vi noget slukørede gik vor Vej.
Men Alt, hvad han senere har fremført til Forklaring,
nytter ikke Noget. De og jeg og Kapitajnen, vi vide, at
hans Motiv var den lavere Barmhjertighed for to gamle
Malerier, og tro ingenlunde hans Forsikring, at han lede-
des af den højere Barmhjertighed for Familien, at han bød
den et Tilflugtssted, blot fordi den gamle Mand ved at
møde Søsterens Lig i Porten havde faaet et saadant Choc,
at han maatte have Ro og ganske fjernes fra Synet af
Sygdom og Død.
Det nytter heller ikke, at han ærlig har bragt Malerierne
tilstede. Han siger, at de ere blevne gnavede ved Trans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
