- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Tredie Bind /
324

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324 BREVE FRA KOLERATIDEN

porten: men jeg kan se, at han har skrabet paa dem, og
hans Ærlighed ved at tilbagelevere dem hidrører nok
mest fra, at Intet fandtes undermalet. Dette kan
De sige til Kapitajnen for at trøste ham i hans billige
Sorg over, at han ikke fik Malerierne i sin Magt.

Der var Intet under, intet Andet end et norsk Pige-"
barn, der nu plejer min stakkels Fætter Ernst.

d. 4de Septbr. 1853.

21.

Fra Ernst Rosen til Overlærer Sommer.

Jeg ryster endnu lidt paa Haanden, saa at jeg ikke
rigtig kan føre Pennen. Efter almindelig Talebrug har jeg
været meget syg, fordi Folk ikke have andet Ord end
»Sygdom" til at betegne en usædvanlig Sjæls- og Legems-
tilstand. Men Sandheden er, at det var kommet saa vidt
med mig, at jeg for min Sjæls Saligheds Skyld maatte
sætte Livet ind paa Løsningen af det Spørgsmaal, om der
endnu sker Vidundere. Etsteds, hvor jeg var, blev midt
imellem Vrøvl sagt Noget, hvoraf jeg uddrog det Re-
sultat, at hvis jeg nu vilde med al min Sjæl, kunde
Ingeborg findes. Jeg overvejede ikke Grundene for eller
imod; thi der var Intet at overveje paa sædvanlig Vis,
og jeg havde ingen Tanker uden Troen i Kraft af det
Absurde. Det stod blot for mig, at jeg skulde vilde dø
for at kunne leve. Og jeg vilde med en saadan Magt, at
Baandet imellem Sjæl og Legeme igjen brast ligesom den
Gang, hvorom jeg har tilskrevet Dig, og jeg mærkede
igjen, at Sjælen som et Lyspunkt bevægede sig bort,
ud i det uendelige, intensive, skjønne Mørke, hen imod
det Ubekjendte. Da kom en hvid Fugl flyvende efter mig
og sang dæmpet: Jeg er Ingeborg og Margrethe — og
medens den fløj med mig og gjentog sin usigelig dejlige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:02:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/3/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free