Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA KOLERATIDEN 325
dæmpede Sang, glede vi tilbage igjen, og da min Sjæl
og mit Legeme atter kom til Bevidsthed om, at de vare
sammen, sad Fuglen hos mig og var en skjøn Kvinde,
et Barn fra Fortiden, der var blevet en voxen Jomfru.
Jeg siger det kun til min hvide Fugl og til Dig, at der
er sket et Vidunder; thi endskjønt alle Mennesker, naar
de skulle en Tomme ud over den daglige Spise-, Drikke-
og Forretningsverden, ville mærke, at de ere paa gyn-
gende Jord med syngende Vand, saa nytter det dog ikke
at tale til dem om Vidundere, saalænge de ikke have
hævet sig den ene Tomme. Jeg lader dem altsaa sige,
at jeg "havde Nervefeber, og at alt det Andet. var en
»Kombination af Omstændigheder",
Ethvert Menneske, hvis Sjæl skal trives, har Krav
paa, en eneste Gang i sit Liv at være tilbunds lyk-
keligt. Dette har jeg nu opnaaet. Men af saadan Lykke
bliver Sjælen klog og mærker, at den kun kom ind i
Templets Forgaard, og at den nu og for stedse har den
Opgave, at faa Adgang til det Helligste og Allerhelligste.
0, min Ven, hvor Livet bliver stort og skjønt og rigt
ved Følelsen af, at dette er Opgaven !
Lad mig endnu blot tilføje, at naar Legeme og Sjæl,
efter at have været saagodtsom adskilte, igjen forenes,
saa er der en nyskabt Friskhed over dem, saa at de synes
nys udgangne fra Tidernes Morgen. Naar en Bøgegren
bringes ind i mit Værelse, kan jeg mærke, at den dufter;
det har jeg aldrig vidst før. Og naar min hvide Fugl
taler, fornemmer jeg, at der mellem Himmel og Jord er
udspændt Strenge, som Vinden sætter i Bevægelse, og
som fylde hele Verden med Klang.
Al saadan og lignende Sands kalder min superkloge
Doktor Nervesvaghed og siger, det vil gaa over. Men i
gamle Dage, da jeg var Digter, drømte jeg, at der var
en saadan Tilstand; nu oplever jeg den — Halleluja!
Din
Ernst:
Det er sandt, lad mig ikke glemme, hvad der er noget
af det Væsenligste: gjør mig den Tjeneste at sende mig
snarest mulig alle de Breve, jeg har tilskrevet Dig her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
