Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 BREVE FRA KOLERATIDEN
Man var lige ved at gaa tilbords og havde kun ventet
paa Værten. En sjette Kuvert kom tilstede som af sig selv.
Vi fik Rugbrød, Smør, Ost, blødsødne Æg og The; men
aldrig har et Maaltid smagt mig bedre og næppe noget
saa godt. Ja, vil en Dame sige med et betydningsfuldt
Smil, det var nu hendes, Violens Skyld. Ganske vist!
Det være sagt til Ære for utallige Husmødre, der give en
Gjæst et kvægende Maaltid, at hun, Husmoderen, er en
Del af Bordets Spise og Drik, en væsenlig Del. Vorherre
fri os Mennesker fra, at vor Tunge og Gane nogensinde
skulde være uden Forbindelse med Øje og Øre, ja med
Sjælen! Det Menneske, der ikke kan spise med Sjælen,
har aldrig været til et godt Maaltid.
»De maa nu tage tiltakke," sagde Værten; ,,De er hjer-
telig velkommen; lad det erstatte rigt Traktement.’”"
Husfruen sagde med et Udtryk af Angst for, at Anret-
ningen ikke var god nok: ,,De er vist vant til Vin, og
det gjør mig ondt, det har vi ikke; men vi har Mjød!"
Jeg kunde have ønsket, at hun vilde have sagt Ordene:
»men vi har Mjød" da capo, saa dejlig barnligt var Tone-
faldet.
Men da hun fra et Sidebord tog en Karaffe og skænkede
for mig og jeg virkelig skulde drikke Mjød, blev jeg
betænkelig, og maaske kunde hun se det paa mig; thi
hun sagde: ,,Holder De af Mjød? Kjender De Mjød?”
»Ja,” svarede jeg, ,,;min Fader var Kjøbmand i Vor-
dingborg, og i vor Butik blev solgt Mjød. Senere har jeg
aldrig drukket Mjød.”
»Det tror jeg nok!" raabte hun leende. ,,Med al Agtelse
for Deres Faders Butik, saa kunde det ikke være rigtig
Mjød. Smag nu min!"
Jeg tvang mig til at drikke, men jeg skammede mig
næsten over at sige, hvorledes den smagte mig; thi jeg
var bange for, at man skulde tro, at jeg for at smigre
arbejdede mig ind ien falsk Ekstase. Den smagte om-
trent som Montepulciano eller som den Slags ung Monte-
fiascone, der sælges under Navnet Granita. Det faldt mig
pludselig ind, at man muligvis for Skjemts Skyld havde
givet mig virkelig Vin og kaldt den Mjød, og jeg ansaa des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
