Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 345
sagde: ,,Kan Du nu ogsaa vise os over til Bækgaard, min
rare, lille Pige?" — Mage til blød Haand havde hun aldrig
følt; Fornemmelsen trængte helt ind igjennem hende, og
han sagde , rare, lille Pige" paa en Maade, som om han
kjendte hende og mente det. Hun kunde have gaaet i
Ilden for ham, endsige vist ham over til Bækgaard, der
ligger hinsides Landevejen, kun nogle hundrede Alen
derfra. Det Eneste, der undrede hende, var, at han ikke
selv kunde hitte over til Bækgaard, da han dog kjendte
den.
De gik da over Landevejen, over Lyngmark og over
en Bakke, der førte ned til Aaløbet, som var næsten ud-
tørret. Det gik de over, og de stode nu ved Bækgaard,
der er meget uanselig. Lidt bagved Gaarden strækker
sig et langt Dige fra Nordost til Sydvest, og hinsides Diget
gaar i Halvbue et Bakkestrøg. Bonden var kommen ud,
og Professoren spurgte ham, hvad han kaldte det lange
Dige. — , Ja, vi kalder det Knapsdiget," svarede Bonden.
— ,Kalder De det ikke ogsaa Koksnapsdiget?" spurgte
Professoren. — ,,Næ, it det, a vee," svarede Bonden. —
Professoren forklarede da smilende sine Tilhørere, at
nogle Lærde havde opdaget, at Diget her paa Stedet hed
Koksnapsdiget, og at de udlagde dette som forvansket
Udtale af Kongeslagsdiget og derpaa støttede Formod-
ningen om, at Slaget mellem Valdemar og Svend hoved-
sagelig var blevet kæmpet her. Han tilføjede nu Meget,
som Karen ikke forstod; men saa Meget forstod hun
efterhaanden til sin Forbavselse, at Egnen engang havde
set ganske anderledes ud, at der havde staaet Skov hist
og her, at Riddere vare komne farende imod hinanden, at
der etsteds havde staaet Bønder i graa Kofter, som man
havde antaget for Mænd i Jern, at Svend var en under-
fundig Voldsmand, der var bleven slagen, og at der var
en stor, herlig, guldskinnende Konge ved Navn Valde-
mar, som havde sejret.
Da Alt var forbi og de Fremmede skulde bort, strøg
Professoren hende endnu engang med den sælsomme
Magt om Hovedet og sagde til hende: ,,Ved Du, lille
Karen, at Du bor paa den Gaard, hvor den Bonde boede,
som slog Kong Svend ihjel?” — Nej, det havde hun
M. Goldschmidt i Folkeudgave. V 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
