Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE
»Det var da it saa umuligt.”
»Vilde De virkelig, Karen? Vil De tage imod min Haand
og Hjerte?"
Aa, der kan jo tales ved derom.”
»Naar, Karen? Er det Alvor? Naar maa jeg komme
til Dem paa Graagaard?"
»De kan jo hente mig om en Times Tid oppe nær ved.
Skolelærerens og følge med derud.”
»Men, Karen, hvad er dog det?’ sagde Marie, da hun
endelig fik Karen bort, hvilket kostede Møje; thi Skue-
spilleren holdt saa fast i Karens Haand, at han syntes.
at skulle følge med.
»Hvadyjersdosrdeti
Ja,” sagde Karen og havde igjen noget Vildt ved sig,
ligesom da hun vilde have Visen sungen, ,,ja, det er
nuderk i
Ved Middagsmaaltidet hos Skolelæreren blev Intet talt.
derom, og efter en Times Forløb gik Karen. Støie stod
selvfølgelig i Nærheden af Huset og ventede hende, i
Frakke, med store, hvide Handsker paa og med Pibe:
i Haanden; han bød hende sin Arm, og de gik som Kjøb-
stadforlovede ad Heden til. Der var Folk, som saa dem,
og medens Jens Uhrmager beredte sig til at gaa op &
Krattet og møde Karen, udbredte sig allerede Rygtet om,
at hun havde forlovet sig med Støie. Det syntes urime-
ligt; men Karen. havde allerede forberedt Folk paa at
vente det Usædvanlige af hende, og da Marie blev spurgt,
kunde hun heller ikke modsige Rygtet. å
Imidlertid vandrede Karen og Støie til Graagaard, hvor
Jakob og to af Sønnerne vare hjemme. De bleve højlig
forundrede, da Karen indførte sin Nyforlovede; men de
holdt sig saa meget mere fra at sige Noget, som Karen
sagde: ,, Vi ta’e bort." Hun dækkede Bordet med det
Bedste, Huset formaaede, og de Fire holdt et meget
venskabeligt Maaltid. Derpaa bleve Piberne tændte, og
efter Støjes Ønske gik man ud og besaa Gaarden, Kvæget
og de nærmeste Marker. — ,,Ja, det er en god Gaard,”
sagde Jakob Graa. É
Det var endnu høj lys Dag, da Karen fulgte sin Elsker
lidt paa Vej hjemad.
FADE STE PVS GS STER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
