Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 373
»Hør nu, min rare, søde Pige," sagde Støie, ,,Du sagde,
at vi toge bort. Men det mener jeg dog, at vi ikke skulde
bestemme os til for hastig. Det var dog bedre, om det
kunde arrangeres saadan, at vi fik Gaarden."”
»Nej, det kan det it," svarede Karen.
»Man har dog hørt det før, at en Gaardmandsdatter
har faaet Faderens Gaard, om ogsaa der var Sønner."
sJax def har man."
»Ja, saa kunde vi jo ogsaa prøve det, min Pige."
»Nej, det kan vi it. Baade a og Du har bedre af, at
vi tage til Holstebro eller Skive.”
»Sandt at sige, min søde Karen, det vilde jeg meget
nødig. Og hvad vilde Du i Holstebro eller Skive?"
»Ja, a kan jo ogsaa lade det være.”
»Det var da velsignet sagt af Dig, min Elskede! Du
er saa mageløs rar og føjelig, og Du skal se, at naar
vi bær os fornuftig ad, saa faar vi enten Gaarden
BH. 0
»Ja, saa siger a Dem Farvel,” sagde Karen og tog
Armen til sig.
; Dem?” Mig? Karen.
Men Karen havde allerede vendt sig og gik hjemad.
Støje blev staaende ubevægelig, først af Forbavselse;
men derpaa har vel Bevidstheden om hans Hensigter
og om hans Alder forhindret ham fra at løbe efter
Pigen. Med et sørgmodigt ,,Herregud!" gik han ad Thor-
ning til.
Karen fortsatte sin Vej. Fra Højden, hvor hun gik,
kunde hun have set Heden ligge i uoverskuelig Udstræk-
ning, ikke som i Almindelighed brunrød, men overgydt
med en rødlig-gylden Glans fra Solen, der som en glø-
dende Kugle stod paa Synskredsens Rand. Men Karen
saa ikke udad og blev ikkun opmærksom paa en lang,
smal Skygge, der pludselig faldt ligefor hendes Fødder
paa den lysende Mark. Det var en Karl, der kom skraa-
nende over vesterfra, og som et Øjeblik efter hilste Karen
Godaften. Karen hilste igjen: ,,Godaften, Mads."
Mads Vistesen fjente paa den anden Graagaard og
var Søn af en Mand, der for ikke meget længe siden
var kommen fra et andet Sogn og havde kjøbt en Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
