Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE
ligesaa lidt, som hun faldt med Døren ind i Huset, viste
man nogen Overraskelse eller gav nogetsomhelst Tegn
paa, at hendes Komme ansaas for Andet end et Besøg.
Der blev bragt Kaffe, derpaa bagt Pandekager og der-
efter lagt Dug paa Bordet til Nadver; Karen var saa
vims og vedblev saa utrættelig at anrette og dække op,
at hun ikke havde et Øjeblik tilovers til at sidde og
tale med Sidse.
Et Øjeblik før man skulde sætte sig ned til Nad-
veren, medens Karen endnu var ude i Køkkenet, kom
Mads Vistesen ’og sagde Goddag til Alle Stuen rundt.
»Sid ned, Mads," sagde Jakob Graa; ,,hvem vil Du
ellers tale med?”
»A vil tale med; Karen:
;Naa, det vil. Du"
»Ja, a og hun er bleven enige om, at vi er Kjæreste-
folk, om I it ved det.”
Ingen svarede; men i det Samme kom Karen ind.
»Goddag, Karen," sagde Mads og rakte siddende sin
Haand frem.
»Goddag, Mads," svarede Karen og gav ham et dyg-
tigt Haandtryk og dækkede saa ogsaa til ham.
Ingen gjorde Indvending; men der blev rigtignok heller
ikke talt Meget ved Bordet, undtagen af Karen, som
nu havde god Tid til at underholde Sidse og ligeledes
efter Nadveren gav Gjæsten al Lejlighed til at frem-
komme med et Ærinde, om hun havde noget; men nu
var det Sidse, der havde saa travlt, som Sømmeligheden
tilstedte, og snart tog bort. Lidt efter gik Mads og Karen
ud sammen, og det skal ikke nægtes, at imidlertid gave
Jakob Graa og hans Sønner med stærke Eder tilkjende
for hinanden, hvor forundrede de vare over denne nye
Forlovelse, hvorvel de ikke havde Noget imod Mads
Vistesen; thi han var jo Søn af en Gaardmand og i alle
Maader en flink og kjøn (9: skikkelig) Karl. Men det
var Karens Beisen"),, der vilde gjøre dem til en latterlig
Familie.
Da Karen kom tilbage, sagde Faderen efter en Stunds
1) Beise, sjæll. bisse, siges om Kvæget, der i den hede Tid og under
Fluestik bliver vildt og løber afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
