Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 381
var saa mange Vidner, og vilde han nu it gaa selv, saa
kom Sognefogden og hentede ham. Saa gik vor Fa’er
ud; men da han saa kom udenfor, løb han ind igjen,
og saa sagde Præsten Farvel. Paa den Tid kom a, og
a mødte Præsten, og Præsten sagde til mig: ,,Vor Herre
Jesus gi’e Jer Taalmodighed Allesammen til at bære Jert
Kors, og se nu at faa Din Fader godvillig til Herreds«
fogden.”" Saa gik a ind; men den Gamle vilde it, og
vi satte os til Middagsmaden. Saa saa vi Sognefogden
komme, og saa blev vor Fa’er balstyrig og løb ad Aaen
til. Men vi begreb, hvad han vilde der, og saa løb vi
en Gjenvej til det dybeste Sted, og der standsede vi vor
Fa’er, og saa kom Sognefogden til og lagde Haand paa
ham. Saa havde vor Gamle Noget i sin knyttede Næve,
og Sognefogden sagde, at nu maatte han it gjøre For-
træd, og saa vristede vi Næven op paa ham. Men der var
it Andet end det Billede af den Præst, som havde for-
fattet Bogen. Vor Fa’er sagde: ,,Han har gjort al min
Ulykke, og han skulde være druknet med mig, om a
maatte raade.’ Og, saa trak Sognefogden af med ham.
Og det van nu en stor Ulykke, at han it havde ladet mig
faa Gaarden og gaaet paa Aftægt; før nu vil de begribe-
ligvis sælge Gaarden, til Branderstatning og Procesom-
kostninger, og nu staar vi nøgne, vi Andre, Og derfor
er a kommen til Dig, Karen Pedersdatter, for at give
Dig Dit Ord tilbage, for nu rejser a ad Syden eller ad
Norden til, og Gud Fader i Himlen og hans Søn og
hellig Aand være med Jer Allesammen.”"
Med disse Ord rejste Mads sig og gav Alle Haanden
til Afsked. Karen lagde Arme og Hoved paa Bordet og
græd. Jakob Graa og hans Sønner fulgte Mads ud lige til
Markskjellet.
6.
Det vilde være urigtigt at nægte, at Befolkningen paa
denne Egn jo anser det for en stor Forbrydelse at stikke
Ild paa et Hus eller en Gaard, især hvis det er en anden
Mands. og selv det at stikke Ild paa sin Ejendom for at
faa den nyopbygget paa Brandkassens’ Regning opfattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
