Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE
som meget urigtigt, skjønt næppe som en saa skamme-
lig og foragtelig Gjerning som Tyveri. En Tyvs Søn
eller Datter kommer vanskelig til Agtelse, hvorimod Bon-
den ikke betragter den Synd at have svedet sin Gaard
af som gaaende i Arv eller smittende ved Berøring. Der-
for led Karen heller ikke i den almindelige Mening noget
Skaar, fordi hun havde været forlovet med Visti Mad-
sens Søn, men vandt snarere: hun var bleven tugtet ved
at miste en Gaard, og da hun saaledes ved en højere
Styrelse havde faaet Løn som forskyldt, var der ikke
længer Noget at gjøre Nar ad. For hendes eget Vedkom-
mende var det øjensynligt, at hun baade græmmede
og skæmmede sig; men det stadige, sunde Arbejde har
upaatvivlelig en opholdende og forfriskende Magt; thi
hvorvel Karens Kinder bleve mindre runde og rødmus-
sede, var hun dog endnu en smuk Pige, ja i Kjøbstad-
folks Øjne var hun maaske end kjønnere end før.
Vil man, forestille sig, hvordan hun saa ud f. Ex.
paa en smuk Decemberdag, da hun havde været i Thor-
ning hos Skolelærerens, saa maa man først forjage Tan-
ken om noget paafaldende Bondeagtigt som ved sjæl-
landske Hedebopiger eller deslige. Hun var klædt i en
fin, sort, tætsluttende Klædes Kjole, Sko og spættede,
røde og lyseblaa Strømper, og kom hun eller Vinden til
at løfte Kjolen lidt, saas aristokratisk hvidt Undertøj.
Paa Hovedet havde hun en. hvid og rød, strikket Kyse,
der sluttede nydelig om Ansigtet. Hun var over Middel-
højde, gik rank, med faste Skridt, men rigtignok ikke
saa let som Piger, der ikke maa arbejde strengt. Thorning-
folk, der saa eller mødte hende, vidste, men kunde ikke
se, at det var en Pige, der var løbet efter Kjærester og
havde havt fire.
Det var som sagt en smuk, næsten blid Decemberdag,
en af de faa Undtagelsesdage, som i det sildige Efteraar
kunne hvile over Landet. Egekrattet ved Thorning stod
sort og nøgent paa nogle rødlige Blade nær, der hang hist
og her saa sælsomt fremmede med deres Farve som
Tjavser af Stadskjoler, som Noget, Skoven havde lukket
sine Øjne for og ikke vilde kjendes ved; i Øjeblikke kunde
man se et enkelt af dem give slip og falde træt ned, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
