Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN VÆGELSINDEDE PAA GRAAHEDE 383
hvo der saa Faldet, fik en Fornemmelse som af et Tegn
paa, at hele Naturen var mødig og længtes efter at komme
under det hvide Liglagen. Men saasnart man kom over
Bakken mod Syd, saas intet tydeligt Mærke paa, at Aaret
var ved at dø. Vel var der stubbede Agre; men baade over
dem og over den brune, tætte, fugtige Lyng laa en af fine
Dunster svagt dæmpet Klarhed, som om det var imod
Foraar. Der var uendelig vidt og uendelig stille, en Ro,
som om Alverden lyttede; selv Solen, der allerede var
i Sydvest, havde ikke hint Glimtende ved sig, der ligner
Fugleblik, men stod nær Jordranden saa alvorlig og fast
med sin noget stikkende Klarhed, som om den ikke
vilde gaa ned.
Eftersom Karen havde Solen næsten lige i Ansigtet,
bemærkede hun ikke, at Nogen kom hende imøde, før
atter en Skygge faldt paa hendes Vej; men dennegang var
Skyggen tredobbelt, og da hun holdt Haanden for Øjnene,
saa hun to Stude for en Vogn og en Mand siddende paa
tvers paa ;Bunden af Vognen; thi der var ingen Fjæller.
Det var ikke til at tage. fejl af: det var Jens Uhr-
mager; langsomt nærmede de sig hinanden i den store
Ensomhed og Stilhed.
»God Dag, Karen," sagde Jens og holdt.
»God Dag, Jens."
»Kan Du huske, hvor vi saas sidst, Karen,?"
»Ja,.a. kan, Jens; men det er vel it værdt at tale der-
om."
»Nej, det er it, Karen; men der var dog en Tid i Som-
mer, da det saa ud, ligesom Du var mig god."
sJajmdet saa vel saadan ud, Jens; men Du. tykkes
vel, at der er løbet Adskilligt imellem.”
»Ja, vel er der det, Karen. Men eftersom det nu er saa,
at vi mødes Aasyn til Aasyn, saa vil a sige Dig, at siden
a var en Purk, it højere end en Tørveskrue, har a været
Dig god.”
»Har Du det, Jens?”
;Ja, og a er saa endnu — og lidt til."
Der blev et Ophold.
»Og saa vil a da nu sige Dig, Karen, at mit Hus staar
rede; men der er Ingen, deri, og heller it skal a bo deri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
