Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
af disse er Vridsted Kirke. Jeg blev venlig gjen-
kjendt og gjæstfrit modtaget af Pastor Schwartzbrem
og traf ogsaa her en kjøbenhavnsk Professor — hans
Navn kan jeg nævne: Hr. Oppermann —; men Ta-
tere, erfarede jeg snart, var her ikke. De vare nylig
dragne bort, tilføjede man, og jeg opfattede uvilkaarlig
dette, som om de havde havt en Slags Lejr; men saaledes
forholdt det sig ikke. De vare gaaede bort fra Fattig-
huset; det er deres Vane, om Sommeren ville de vandre.
Det forekom mig, at Præsten og Fruen i deres Tilfreds-
hed og Glæde over Vrou ikke vare ret fornøjede med,
at jeg havde faaet Sognet anvist som en Tater- eller Nat-
mands- eller Kjeltringeregn; men dette forhindrede ikke,
at jeg jo strax fik et ægte Taterbillede. Hine Personer,
der nys havde forladt Fattighuset, Mand, Kone og et
Par Børn, vare sidste Jul komne hjem med et Par Gjæ-
ster, blandt hvilke en Bondekone, der havde slaaet sig
fra det civiliserede Liv. De havde sunget og danset om-
kring Fattighuset, havde drukket Præstens og Vrous Skaal
og endelig slaaet Glas og Flasker istykker.
En kulturhistorisk Notits er det ogsaa, at paa en Lyng-
bakke, der kaldes Bjerget, i nogen Afstand fra Præste-
gaardens Have, fik Natmanden Jørgen af Lundegaards
Ejer Tilladelse til at nedsætte sig, og han var Herredets
sidste Herredsrakker.
I det blide Vrou er der sket stor Fremgang. Forhen
vilde man end ikke holde Taterbørn over Daaben, Øvrig-
heden maatte befale Mænd af Sognet til at gjøre det, nu
gifter man sig med dem, eller der er, nøjagtigere talt, et
Tilfælde af denne Art. Taterkonen Sidsel fødte sine
Børn i Snedriver og i Tugthuset; men en Søn af hende
er bleven gift med en Pige af Sognet. De leve lykkelig og
agtede; men han lader ingen Tater komme over sin Dør-
tærskel.
Der var sydpaa blevet sagt mig, at jeg i denne Egn
vilde finde en Slags Taterkonge. Dette er dog urigtigt.
Der skal etsteds endnu findes en Taterkonge (jeg fandt
ham. senere); men - han, om hvem, der kan være Tale
her paa Egnen, er ikkun en Slags Vicekonge. Han er
Glarmester og bor i Resen. Det er urigtigt, at de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>