Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 10r
Tatere gaa om og tigge til ham; det er hans Kone, der
gjør det og lejer en Kone eller Pige til at hjælpe sig.
Hun forstaar at tigge saa godt, at hun engang sagde, hun
vilde ikke give sin Uld for den, en rig Faareejer fik af
sine Faar. Hvad de andre Tatere tigge, kommer rigtignok
hyppig til Glarmesteren; men han erhverver det til videre
Forhandling. Han har med sin Familie gjort en Rejse til
Kjøbenhavn, og de kjørte hjem fra Viborg med Extra-
post.
Det kan ikke nægtes, at skjønt Vrou kan fralægge
sig at være en Tateregn, har det dog undertiden Besøg af
omvandrende Tatere; men det vækker Opsigt, hvilket
kan ses af, at for ikke længe siden en af Præstegaardens
Piger kom løbende ind til Fruen og raabte: ,,Se, Frue,
der gaar sex Han-Kjæltringer!’"
I Almindelighed gjøre de ikke anden Fortræd end rapse
lidt, naar de ere i Trang, navnlig Fødevarer; men for
nogle Aar siden, hændte det sig dog, at de kom i samlet
lille Trup til den ene af Koldkurgaardene, syd for Vrou.
Da man ikke vilde give dem Fødevarer, trængte de ind
i Huset, men bleve slaaede tilbage, hvorpaa de begave
sig til den anden Gaard; men nu rykkede man fra første
Gaard til Undsætning, øg Belejrerne blevne slagne og
bundne.
Med jovial Beredvillighed søgte Pastor S. at skaffe
mig Oplysninger og gik næste Dag, da den haardnakkede
Regn standsede lidt, ud med mig til et Par af Egnens
Folk; men der var ikke Synderligt at erfare. Jeg hen-
tydede saa smaat til, at jeg nok vilde høre Historier
om selve Sognefolkene, romantiske Historier. Men paa
Præstegaarden sagde man, at der var ingen saadanne i
Vrou; Vrou var et rigtig godt Sogn, Vrou bestod mest
af Gaardmandsfolk. Med dette Ord vilde man egenlig ikke
sige noget Despekterligt om Husmandsklassen; men der
laa dog deri, at Gaardmændene ere Landets solide Kjerne,
der ikke indlader sig paa Romantik, hvilken fra Præste-
gaardens Standpunkt i Reglen maa betragtes med Mis-
tanke. Jeg tror dog, at hvis man havde Tid og Lejlighed,
skulde man finde Romantik ogsaa i Vrou. Skjønt jeg ikke
som en engelsk Forfatter mener, at der er et Skelet skjult
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
