Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN 105
»Vi bygge her Gaarde og store Feste,
Endog vi ere kun fremmede Gjæste.
Gud unde os her saa at bygge og bo,
At vi kunne naa den evige Ro."
Mig, den Fremmede, blev det Triste jo ikke vist —
og der var desuden i Øjeblikket kun eet Medlem af
Familien hjemme — men det stod dog for mig ved de
to Navne i Huset og paa Spadseregangen henad Aften,
da den nye Præst, Hr. Læssgø, stille viste mig, hvad
hans Formand med sin Hustru havde anlagt: Haven,
Lunden paa Højen o. s. v. — Ved samme Lejlighed gik
vi over Kirkegaarden til Foden af Daugbjerg Daas (Aas,
med D som Rimbogstav%, men opsatte at bestige Kup-
len til Solskin — som ikke kom, medens jeg var i Daug-
bjerg.
Næste Dag, da vi vilde til Kalkgruberne, kom Pastor
Schwartzbrem og Professor Oppermann marscherende fra
Vrou i Regnkapper, og imellem Smaabyger begave vi os
tilsammen paa Vandringen. Vi kom forbi en Kalkovn;
den saa ud omtrent som en stor Sukkertop. Paa den
flade Mark omkring den tog det sig ud, som om der var
eller skulde være Marked; thi der stod Heste og Vogne,
og hvide Telte syntes at henligge hist og her; men det
var Kalkdynger.
Efter at have gaaet en Strækning over Bakke og Dale
naaede vi en Grube (Kove). Man graver en saadan efter
Skjøn; det gjælder kun om at trænge gjennem den frugt-
bare Jord ned til Kalkstenen, som paa hele Strækningen
danner Underlaget, men rigtignok ikke overalt er lige
god. Ved Gravningen tilvejebringes et stort Hul, der gaar
nedad som en Tragt til det Sted, hvor man finder Kalk-
stenen og hugger sig ind under Jorden. For at have saa
lidt Jord som mulig at skaffe bort gjør man Tragtens
Sider saa stejle som mulig, og Arbejdet ved at skaffe
Kalken, baaren af Mennesker, fra Gruben op ad de stejle
Sider bliver derfor meget stort, istedenfor at man burde
tilvejebringe en Skraaplan og trække Kalken i Karrer.
Men Alting er uforandret fra Arilds Tid. Pontoppidan
omtaler, at 1 Mand eller Karl, der hugger, og 5 Fruen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
