Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 EN HEDEREJSE I VIBORG-EGNEN
timmer, der bære ud, arbejde i hver Grube, og at de kunne
skaffe en Ovnfuld tilveje i 18 Søgnedage, og det er saa
endnu. Det Eneste, der har forandret sig, er Arbejdslønnen.
For 100 Aar siden fik en Karl 2 Rdl. 4 Mk. for en Ovn-
fuld, Fruentimmerne hver 1 Rdl. ,,De holde Alle selv
deres Kost, men faa dog hver en Kage, et Faarelaar og
noget Sul for hver Ovnfuld.” Nu arbejde de ligeledes paa
egen Kost; men Karlen faar 13 RØdlr., Fruentimmerne en
Dagløn af 24 Sk. for en Arbejdstid fra Kl. 10 til 12 og fra
4 til 7. Det er dog ogsaa muligt, at Arbejdslysten eller
Kraften er tiltagen; thi man kan nu fylde en Ovn paa 16
Dage. Om Vinteren kan ikke arbejdes.
Selve Gruben bestaar af en smal Gang, udhuggen i lidt
over Menneskehøjde, og som skraaner nedad, hist og
her med Sidegange eller med en lidt større Plads; den, vi
gik i, var vel henved 300 Alen lang. Man gaar der som i
en anden Bjerggrube med Fakkel eller Lys; men ved Lyset
ses Gangens Sider hvide. Der er altid god, frisk Luft
dernede, hvilket Nogle forklare af, at Kalken er porøs.
Undertiden støder man i sin Søgen efter god Kalk paa
ældgamle Gange og graver sig ind under dem — thi jo
dybere man kommer ned, desto bedre er Kalkstenen —;
undertiden møder man ogsaa Vand, og det er en slem
Hindring.
Blandt Fruentimmerne, som arbejdede dernede, var
der en ganske ung Pige og en ældre Kone; samtlige vare
fornøjede som i andre Gruber — eller som næsten over-
alt, hvor der arbejdes.
Gruberne, der aarlig afgive ca. 6,000 Tdr. Stenkalk,
ejes i Fællesskab af 12 Gaardmænd (jvfr. Trap).
Da vi kom op af Gruben, regnede det lidt; men det var
endvidere vor Hensigt at gaa til Harrestrup Høj, hvor
Drost Peder Hessels eller Hoseøls Borg skal have staaet, og
vi fortsatte derfor i nordvestlig Retning. Hvor her maa
være smukt i Solskin! Vi kom igjennem en langlig Dal
mellem høje Bakker, og hvori et Krat skraanede ned.
Dalens Bund var tæt besat med Smaahøje og kom derved
til at se ud, som om den havde været en Sø, der pludselig
var størknet i det stærkeste Oprør. Men disse Høje ere dog
ikke Andet end Spor af et gammelt Kalkværk. Nærved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
