Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 161
»Vores. De ved jo, Hr. Krog, jeg er en Jøde.”
»Ja, jeg har nok tænkt det; men hvordan kan det
være Deres Opfindelse?"
Simon Levi havde maaske allerede ved de sidste Ord
sagt Mere, end han egenlig vilde sige; men enhver Mand
har sit Punkt, hvor han kan blive inkonsekvent eller i
Samtale opgive sin tilvante eller kunstlede Personlighed
for den virkelige, og jo mindre Verdens- eller Selskabs-
mand man er, desto snarere kan man komme til dette
Punkt. Simon Levi, der til en vis Grad følte sig smigret
ved at kunne staa og tale saadan med den rige Krog,
kunde ikke forhindre sig selv fra at glide ned ad Skraa-
planen og fortsætte med den Blanding af Ironi og Lær-
dom, der var hans egenlige Natur. Han sagde: ,Jo, Hr.
Krog, jeg skal sige Dem, vi har et Ordsprog, som De
maaske ikke forstaar, fon det er paa Hebraisk."
»Kan De ikke oversætte det?”
»Jeg kan oversætte det, Hr. Krog. Det lyder saadan:
Zedoko tatzil mimoves. Det er oversat: Velgjørenhed frir
fra Døden. Hvem sørger saadan for sine Fattige, som
vi gjør, Hr. Krog? Og De vil altid se paa Børsen, Hr.
Krog, at naar der er Noget paafærde, saa tegner Jø-
derne sig først. Mange er saadan velgjørende, at de dør
deraf.”
»Det var som Pokker! Dø de i Fattigdom?"
»Nej, Hr. Krog; men efter vores gamle Lærdes Mening
er der to Slags Død. Den ene Død er den, hvorefter
man bliver lagt i Ligkisten og kjørt ud og begravet.
Den anden Død er, at man gjør Guds Bud saadan, at
det slet ikke mere er for Guds Skyld, og saa dør man
ogsaa, indvendig — De forstaar mig, Hr. Krog?"
»Ja, naa, saadan,” sagde Krog med et Smil.
Nu havde den lille Simon Levi ikke Mere at sige.
Han følte, at han havde talt for meget, og var skam-
fuld ved sig selv derover, og imedens han igjen søgte
at tænke paa de Bihensigter, han havde med Krog, saa
han op til denne med et tomt Smil.
»Hør nu," sagde Krog, ,,jeg havde næsten glemt, at
vi i Aften skulde gjøre Afregning; De har nogle Penge
tilgode. Værsgo, maa jeg betale Dem. Og her er en lille
M. Goldschmidt i Folkeudgave. VI 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
