Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 RAVNEN
Extra-Dusør til — det er ikke for at være velgjørende,
eller for at De skal gjøre mig til Etatsraad."
»En Mand som De, Hr. Krog,” svarede Simon Levi,
»behøver ikke at kjøbe. De gjør Dem selv til Mere end
Etatsraad! Glem mig saa ikke.”
»Jeg er ganske godt fornøjet med, hvad jeg er, min
gode Levi.”
»Jo, jo, Gud bevares, De har Grund til at være for-
nøjet, Hr. Krog; men jeg mente blot —"
»Deres Mening var god, og De skal have Tak derfor.
Men i alt Fald er det saa langt fra, at jeg vil glemme
Dem, at jeg tvertimod vil bede Dem være mig behjælpelig
med en ny Sag. Der er nogle Folk, jeg gjerne vilde have
opspurgt, og saa vil jeg netop stifte et Legat.”
»Hr. Krog! — — Jo, jo, Hr. Krog."
»Ja, men med den Forskjel fra de Andres, at det skal
være i den dybeste Hemmelighed.”
»I den dybeste Hemmelighed. Jo, Hr. Krog.”
»Naar De vil komme, op til mig en af Dagene, skal
jeg sige Dem Mere. Paa Deres Tavshed ved jeg, jeg kan
stole.”
»Jo, som paa Dem selv, Hr. Krog."
ANDET KAPITEL
En Sommerdag i samme Aar, 184— laa et dansk Or-
logsskib tilankers i Bugten ved Humlebæk. Det var endnu
den Tid, da Folket ved at se Hæren og Flaaden ikke
havde Følelsen af, at de vare dets egne. Officerer og
Mandskab vare rigtignok dets Kjød og Blod, og Skibe
og Materiel vare anskaffede for dets Penge; men baade
Folkets Livskraft og dets; Afgifter ligesom undergik en
Forvandling ved at tilhøre den absolute Konge. De kunde
bruges efter en Vilje, det ikke kjendte, til et Formaal,
der var det fremmed, ja kunde endog blive brugte imod
det. Man tænkte maaske ikke ret herover; men man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>