Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAVNEN 197
I det Samme lød Kapitajnens Stemme op fra Kahyts-
trappen: ,,Ferdinand! Ferdinand!"
»Kapitajnen kalder! Farvel, Vilhelm!" sagde Ferdinand
og skyndte sig. Men inden han fra Spillet, hvor de havde
staaet, naaede agterud, var Kapitajnen kommen helt op
paa Dækket og saa sig om.
»Naa, er Du der, Din Lømmel?”’ sagde han til Ferdi-
nand, ,,hvor bliver Du af? .... Skaf Kaffe til Damerne
INS Na tåg nu alle: Fire med Dig! .... Sejda, stop en
Kjende! Hvem er den unge Herre forude! Hvem spørger
han efter?”
Hvem?" spurgte Ferdinand.
»Er der mere end en, Dumrian! Du maa jo have løbet
ham lige forbi!"
»Aa, ham .... det er en Herre, der vilde se Skibet."
Kapt. Winter var, som alt vil være blevet bemærket, en
god Vært, men satte ogsaa Pris paa at blive anset som
Vært, som den Første, som Chef, og han kunde ikke
lide, at den unge Herre var gaaet forud og havde henvendt
sig til Mandskabet. Med et Overmod i Tonen, som maa-
ske kun en Søofficer har — eller havde dengang — raabte
han til Vilhelm, der nærmede sig: ,,Værsgo at se Dem om
paa Korvetten! De maa gjerne.” Men da Vilhelm høflig
hilsede og takkede og Kapitajnen fik bedre set paa ham,
skete en Forandring. Med alle sine Smaafejl, med sin
Forfængelighed og sin Hengivenhed til det smukke Kjøn,
havde Kapt. Winter Sans, kunde hurtig gribe Noget, der
laa lidt udenfor det Sædvanlige, kunde glædes ved Synet
ogsaa af et smukt Mandfolk, i hvis Ansigt der var Aand
og Karakter, blev tiltrukken deraf og var ikke karrig med
at vise det. Med en let Bevægelse af Haanden til Huen
gjengjældte han Vilhelms Hilsen og tilføjede i en ganske
anden Tone: , Værsgo at se Dem om. — Har De før set et
Orlogsskib?”
Da Kapt. Winter forresten ikke forstod, hvad Nytte
eller Fornøjelse en saadan Uvedkommende kunde have
af at se, undtagen netop at faa et overfladisk Blik eller et
Indtryk, viste han med Haanden hen paa Skytset, sagde
i Hast, af hvad Kaliber Kanonerne og Karonaderne vare,
og trak i Snoren paa den nærmeste for at vise, hvor-
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
